Sky Radio, der måtte kaste håndklædet i ringen den 15. november sidste år, er på vej med en stævning mod den danske stat på mellem 200 og 300 mio. kr.
Det oplyser Kasper Krüger, viceadm. direktør i Sky Radio A/S, til Jyllands-Posten.
Sky Radio i Danmark, der da det gik bedst havde 60 medarbejdere, består i dag kun af Kasper Krüger selv og så en økonomichef.
"Vi arbejder - sammen med et advokatfirma - fortsat på stævningen og afleverer den, så snart det er muligt. Der går formentlig et par måneder", siger Kasper Krüger til avisen.
|