Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR-journalister får graverpris
Mandag 15. november 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Thomas Buch-Andersen og Karin Mette Petersen modtog i går søndag prisen for 'Fremragende Undersøgende Journalistik' for deres P1-radiodokumentar om manglende patientsikkerhed på privathospitaler.
To DR-jornalister, Thomas Buch-Andersen og Karin Mette Petersen, fik søndag tildelt prisen for 'Fremragende Undersøgende Journalistik' i forbindelse med den årlige Fagfestival, der i år blev afholdt i Odense.

Det var Foreningen for Undersøgende Journalistik, FUJ, der uddelte prisen. FUJ har uddelt sine priser hvert år siden 2007, og de gives i fem faste kategorier: Radio, tv/film, avis, magasin og bøger.

I forhold til andre journalistiske priser adskiller FUJ-prisen sig ifølge foreningen ved at fokusere på den journalistiske metode frem for flotte produkter. Modtagere af FUJ-prisen belønnes "for at grave grundigere, mere konsekvent eller mere kreativt end de fleste og for at lægge ny og væsentlig viden frem for offentligheden."

Prisen for det bedste radio-graverarbejde gik altså til journalisterne Karin Mette Petersen, DR Nordjylland, og Thomas Buch-Andersen, P1 Orientering, som har produceret deres graverhistorie for P1 Dokumentar.

Historien handler om patientsikkerhed på privathospitaler og tager udgangspunkt i privathospitalet Aleris i Aalborg, hvor en 35-årig, rask kvinde døde, efter at hun havde gennemgået en simpel kosmetisk brystoperation.

Ved hjælp af blandt andet dødsattest, ambulancejournaler, klageskrifter til Patientklagenævnet, indgående samtaler med kvindens efterladte og konfronterende interviews med den ansvarlige overlæge på hospitalet, formåede de to journalister at belyse kritiske forhold i hospitalets sikkerhed. Dokumentaren gav efterfølgende anledning til, at Region Nordjylland iværksatte en større undersøgelse af forholdene på Aleris.

FUJ lægger i motivationen vægt på, at Karin Mette Petersen og Thomas Buch-Andersen gennem "intenst og grundigt systematisk arbejde har formået at lave vedholdende og velfortalt radiojournalistik"

Det er ikke første gang, at DRs journalister modtager FUJ-prisen. Sidste år vandt Jesper Tynell fra P1 Orientering prisen for sit arbejde med den såkaldte 'Kontanthjælpssag'.

Redaktør på P1, Hanne Barslund, er stolt af, at P1 Dokumentar viser sit værd på den graverjournalistiske scene:

"Det er utrolig godt gået af en redaktion, der har mindre end et år på bagen, at modtage en så fornem hædersbevisning, som prisen for Fremragende Undersøgende Journalistik," siger hun og fortsætter:

"Thomas Buch-Andersen og Karin Mette Pedersen har leveret en vedholdende og troværdig dokumentation om alvorlige svigt i patientsikkerheden på privathospitalet Aleris. Deres samarbejde om historien på tværs af landet fra Ålborg til Amager er et fremragende eksempel på, at journalistik med en lokal vinkel kan få relevans for hele landet, når den formidles kompetent."

Redaktionschef på DR Nordjylland, Jesper Bradsted, glæder sig ligeledes over den flotte pris:
"Prisen er resultatet af et solidt samarbejde mellem DR Nordjylland og P1 Dokumentar. Noget, vi i fremtiden vil se endnu mere til," siger han.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -