Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


USA: Lytterne giver HD-radio kold skulder
Mandag 21. juli 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Selv om 1.750 radiostationer i USA sender HD-radio og selv om priserne på HD-modtagere er kommet godt ned i pris, så ventes det, at der kun vil blive solgt én million HD-modtagere i år. Til sammenligning sælges der årligt omkring 70 mio. "almindelige" analoge modtagere i USA.
Det er fire år siden de første HD-modtagere kom på markedet i USA og der er nu 1.750 radiostationer, der har skiftet til det nye digitale format, der gør det muligt for lytterne både at lytte analogt og digitalt på samme frekvens.

Priserne på de billigste HD-modtagere er nu kommet ned under 100 dollars og flere nye biler sælges efterhånden med en HD-radio installeret.

Men forbrugerne i USA er ikke særligt interesserede. Billboard skriver, at salget af HD-modtagere er meget beskedent sammenlignet med salget af analoge modtagere. Desuden er der ikke noget særligt stort kendskab til HD-radio og konkurrence fra satellit-radio og internet-radio komplicerer indsatsen for at gøre HD-radio et mere udbredt fænomen.

Ud af de ca. 13.000 radiostationer, der findes i USA, har knap 1.750 stationer - både på FM og på mellembølge - valgt at skifte den gamle analoge sender ud med en ny HD-sender fra iBiquity Digital. Det er dog kun 800 af disse stationer, der har valgt at tilbyde mere end én radiokanal på stationens frekvens.

Sidste år blev der solgt omkring 300.000 HD-modtagere og i år ventes det, at salget når op på omkring en million. Forbrugerne har i øjeblikket omkring 60 forskellige modeller at vælge imellem.


HD-radio blev oprindeligt lanceret som IBOC (In Band On Channel) men markedsføres nu under navnet "HD Radio" - antageligt for at lægge sig op af "HD TV"-brandet. Det er forkert, at tro, at "HD" i "HD-Radio" står for "Hybrid Digital" eller "High Definition". Teknologien, der giver den enkelte radiostation mulighed for at sende to eller flere programmer på den samme frekvens i digital kvalitet - og samtidigt sende analogt på frekvensen - blev valgt af FCC i 2002 som den eneste digitale standard i USA for jordbaserede radiostationer. HD-Radio er inkompatibelt med andre digitale formater og anvendes kun i USA og Brasilien, men iflg. iBiquity er der også interesse fra Canada, Frankrig, Mexico, New Zealand, Filippinerne, Schweiz og Thailand.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -