Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR vill spare 95 mio. over to år - masseafskedigelser på vej
Torsdag 8. september 2005
Af Karsten Jensen
 
DR offentliggjorde i går, at de i dag ville bekendtgøre en økonomisk handlingsplan for de kommende to budgetår. Handlingsplanen dækker reelt over en besparelse og betyder, at cirka 100 medarbejdere må vinke farvel til deres arbejde hos DR. DR lover, at lyttere og seere ikke kommer til at mærke noget til nedskæringerne, men DR sparer alligevel 27 millioner i programproduktionen og vil nedlægger mellem- og langbølgesendingerne. Handlingsplanen bliver sat i værk i løbet af de kommende måneder.
”Besparelser i denne størrelsesorden kan altid mærkes, og det er ikke nogen behagelig proces at skulle igennem for organisationen. Derfor er det betryggende at se det grundige arbejde, direktionen har præsteret. Den fremlagte plan indfrier de konkrete sparemål på en måde, der skåner programvirksomheden og organisationen mest muligt,” siger DRs bestyrelsesformand Mogens Munk Rasmussen.

Gennemførelsen af den økonomiske handlingsplan betyder, at DR skal nedlægge i størrelsesordenen 100 stillinger, oplyser DR.

De 100 stillinger, der nedlægges forventes bl.a. at ske ved naturlig afgang og omplacering til ubesatte stillinger. Men antallet af afskedigelser vil blive af en størrelse, som betyder, at retningslinjerne for 'masseafskedigelser' vil blive fulgt. DR vil derfor drøfte planen med de faglige organisationer og de lokale tillidsrepræsentanter.

”Vi kan desværre ikke undgå afskedigelser i denne proces. Men vi har tilrettelagt et forløb, som forhåbentligt betyder, at der bliver mindst mulig usikkerhed i organisationen. Men de kommende måneder bliver ikke behagelige for nogen i DR,” siger generaldirektør Kenneth Plummer (foto).

Da budgettet for 2005 blev godkendt, besluttede DR, at der skulle findes besparelser på 35 millioner kroner i hvert af årene 2006 og 2007, fordi budgetterne indeholdt en række ufinansierede aktiviteter. Eksempelvis større produktion af dansk dramatik, lancering af nye mobile og interaktive tjenester, digitalisering af sendenettet og tv-produktionen, indførelse af andre nye teknologier og indretning af DR Byen.

De 70 mio. kr. blev siden forhøjet med 40 mio. kr. ekstra, for at DR kan være rustet til de særlige opgaver, der ligger i årene med flytningen til DR Byen. Denne ekstra besparelse er nu landet på 25 mio. kr., så besparelsen i alt bliver på 95 mio. kr., oplyser DR i dag.

Nogle af de 95 millioner kroner hentes ved almindelige rationaliseringer. Men en reduktion af omkostninger i den størrelse kan ikke gøres uden også at prioritere og reducere opgaverne, forklarer DR i dag i sin pressemeddelelse. Hovedparten af reduktionerne sker inden for DRs service- og støttefunktioner, men der kommer også til at ske besparelser på programvirksomheden.

Målet er, at besparelserne ikke vil kunne mærkes hos seerne, lytterne og brugerne af DRs tjenester. En klar forudsætning er, at besparelserne fastholder omfanget af DRs programaktiviteter i forhold til 1999-niveauet - i overensstemmelse med public service-kontrakten og betingelserne for statens garanti til lånene til DR Byen. Desuden ønsker DR fortsat at arbejde frem mod målet om, at mindst 80 procent af DRs ressourcer i 2007 skal bruges på programvirksomheden.

”Det er vigtigt at understrege, at DR - selv om vi gennemfører denne plan - fortsat anvender flere penge netto på programmer i 2006, end vi gør i år,” siger Kenneth Plummer og peger på, at især dramaområdet er blevet styrket.

Besparelserne over de to år, 2006 og 2007, fordeler sig på syv områder:
• Programbesparelser på 27,4 millioner kroner (heraf 19,4 i 2006)
• Administrative besparelser på 29,6 millioner kroner (heraf 21,5 i 2006)
• Nedlæggelse af mellem- og langbølgesendingerne på 4 millioner kroner.
• Tværgående besparelser på 34 mio. kr. (heraf 5,2 i 2006)

Besparelserne på programområdet er besluttet, men den detaljerede konkretisering af besparelserne vil først være på plads i løbet af oktober.

”Der er tale om prioriterede besparelser, som vi har overvejet meget grundigt. Når vi ikke lige nu kan melde mere præcist ud, er det for at sikre en fornuftig proces. Cheferne skal have mulighed for at tilrettelægge, hvordan besparelserne gennemføres, og hvilke medarbejdere, der bliver berørt,” siger Kenneth Plummer.

De administrative besparelser vil blandt andet ske gennem låneomlægninger, ved at ændre i DRs organisation og reducere antallet af chefer, ved at spare på bygningsvedligeholdet samt ved at reducere antallet af rejser og deltagelsen i seminarer.

Nedlæggelsen af mellem- og langbølgesendingerne forudsætter dog en politisk aftale, for i dag har DR ifølge public service-kontrakten pligt til at sende på mellem- og langbølge. I dag sendes ek-sempelvis nyheder på fremmedsprog, vejrmeldinger og meddelelser til skibsfarten.

Kan DR ikke opnå en politisk aftale med Kulturministeriet om nedlæggelse af mellem- og langbølgesendingerne skal DR finde 4 millioner kr. et andet sted i budgetterne.

Reduktionerne i stabene kommer primært til at ske inden for de enkelte direktørområders teknologifunktioner. Rationaliseringen af teknologiopgaverne sker på baggrund af en gennemgang af både eksisterende og planlagte teknologiopgaver, og formålet er at prioritere og udskyde opgaver, der ikke er kritiske for udsendelsesvirksomheden.

Brugen af eksterne firmaer i forbindelse med produktion af udsendelser skal øges, og modsat skal der sikres større lønsomhed, når DR sælger sine produktionsydelser til andre. I løbet af næste år er det planen at gennemføre en ændret organisering af de lokale supportfunktioner, så administrative ressourcer udnyttes bedre og reduceres.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -