Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR flytter kirkelige udsendelser
Søndag 8. juli 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Magtfulde kirkelige kredse har i årevis forhindret DR i at lave en attraktiv journalistisk morgenflade på P1 ved hårdnakket at kræve Morgenandagten bevaret på P1 på præcis samme sendetidspunkt. Men fra 1. september er det slut. Morgenandagten ryger væk fra P1, og får i stedet sendetid på P2 Musik&Kultur. Det kirkelige hylekor er allerede startet; Kristeligt Dagblad mener ikke at det dur at flytte Morgenandagten til P2; den skal fortsætte på P1, da dette er ”radioens flagskib”.
Men der er intet der tyder på at DR vil bøje sig for de kirkelige kredse denne gang. P1 får fra 1. september et nyt tre timers langt Morgenmagasin med nyheder og samfundsstof hver dag kl. 06.00-09.00.

Samtidigt flyttes andre kirkelige udsendelser til P2 Musik&Kultur – nemlig dem der kategoriseres som ”oplevelsesstof” – som f.eks. Morgenandagten (mandag-fredag 08.10-08.30) og Højmessen (søndag 09.55-11.05), mens ”oplysningsstof” placeres på P1. Under oplysningsstoffet hører ”Folk og Kirke” og ”Mennesker og Tro”, der er debat- og samfundsprogrammer og derfor bevares på P1.

”Også andre programmer af forkyndende, oplysende karakter, for eksempel fra andre kirkesamfund end folkekirken eller fra jødiske eller muslimske ceremonier, lægger vi på P1, fordi vi anser dem for at være oplysning til de mennesker, som ikke tilhører folkekirken”, siger DRs radiodirektør Leif Lønsmann til Kristeligt Dagblad.

Samtlige DR udsendelser med kirkeligt og religiøst indhold bliver alle bevaret, når den nye sendeplan træder i kraft den 1. september, men flere af dem flyttes altså fra P1 til P2 Musik&Kultur.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -