Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Fredag 13. juli 2001
Regler for basistilskud fortolkes
Det er helt i orden at give tilskud til lokalradioer uden sendetilladelse og tilskud til langt flere timer end der sendes. Radio og tv Nævnet i Kulturministeriet har valgt at fortolke reglerne således at det f.eks. er i orden at DNR i Dronninglund kunne søge og få tilsagn om tilskud uden at radioen havde en sendetilladelse. Læs mere

Fredag 13. juli 2001
Fint driftsresultat for Radio Globus
Sønderjyske Radio Globus kom ud af 2000 med et overskud på 50.000 kr., og radioen er nu gældfri - på trods af store investeringer i edb og computerstyring af musikafviklingen. Stationsleder Ole Klinkby udtaler i den forbindelse, at det gode driftsresultat i stor udstrækning skyldes den store opbakning fra annoncører og samarbejdspartnere i dækningsområdet. (SHN)

Fredag 13. juli 2001
NL: Succes for Radio Nederland ved overtagelse af BBCs kortbølgefrekvenser
Da BBC World Service indstillede sine kortbølgeudsendelser til Nordamerika overtog Radio Nederland (RN) en del af frekvenserne og sendte i stedet den hollandske radios engelsksprogede udlandstjeneste til millioner af kortbølgelyttere i Nordamerika. Det er blevet en kæmpe-succes for RN – radioen har modtaget i tusindvis af positive reaktioner fra lyttere i både USA og Canada – og flere af de ekstra udsendelser gøres nu permanente. (RN)

Fredag 13. juli 2001
USA: Nu næsten 100 LPFM’s
FCC har nu i alt uddelt 91 sendetilladelser til det nye og meget omdiskuterede lag af radiostationer i USA, LPFM (Low Power FM). En talsmand for FCC siger til R&R Online, at processen med uddeling af sendetilladelser fungerer fint. (SHN).

Torsdag 12. juli 2001
P1 og P2 ændrer DRs radiolandskab
Der er flyttedag i radioen 1. september, hvor bl.a. litteraturprogrammer rykkes rundt. Mange programmer rykkes fra P1 til P2 Musik & Kultur – men der er mange undtagelser fra den formelle opdeling med P1 mellem P2. Læs mere

Torsdag 12. juli 2001
UK: BBC mod nord
Generaldirektør for BBC, Greg Dyke har besluttet at bruge et ekstraordinært beløb på 600.000 pund (7.5 mio. danske kr.) på programmer til BBC Radio 4, der skal produceres i det nordlige England. Det sker for at modgå bekymringer om, at BBC er for meget orienteret mod det sydøstlige England – for London centreret. Dyke er også en varm tilhænger af BBCs regionalradioer; én af hans første handlinger efter han tiltrådte var at forøge bevillingerne til regionalradioerne. (SHN)

Torsdag 12. juli 2001
UK: Dyke ultimatum for DAB
Den britiske regering advares nu af BBCs generaldirektør Greg Dyke, om at hvis man ikke får tilladelse til at starte fem nye DAB kanaler – så vil man stoppe investeringerne i digital radio. Iflg. Dyke har BBC allerede brugt 30 mio. pund (373 mio. kr.) i DAB – og har fået meget lidt ud af det. De fem nye kanaler, der skal indeholde hhv. sort musik, sport, snakkeprogrammer for især børn, asiatisk og musik for de 30-årige vil koste yderligere 15 mio. pund og man er klar til at gå i luften, så snart regeringen giver grønt lys. En afgørelse ventes senest i begyndelsen af september. (SHN)

Torsdag 12. juli 2001
The Voice er en guldrandet forretning
Nordisk Radio Reklame, der ejes af SBS Broadcasting, har fået en fremragende forretning ud af The Voice og Pop FM. Selskabet fordoblede sidste år sit resultat til 22,7 mio. kr. fra 11,7 mio. kr. året før. Det primære resultat blev også fordoblet til 28,9 mio. kr. Tallene vidner om, at det danske radiomarked er gået ind i en modningsproces efter at have haltet langt bagefter stort set alle andre lande i årevis, skriver dagbladet Børsen i dag, men advarer også om at afmatningen i 2001 kan sætte væksten i stå. Læs mere

Torsdag 12. juli 2001
UK: BBC udnævner agnostiker som chef for kirkelige udsendelser
BBC har brudt årtiers tradition og har udnævnt en ikke-kristen til posten som chef for BBCs religiøse programmer. Den 45 årige Alan Bookbinder betragter sig selv som en ”åbensindet agnostiker”. Hans udnævnelse er blevet hilst velkommen af The Church of England og den romersk-katolske kirke, mens den millionstærke Evangelical Alliance er dybt skeptiske: ”BBC ville heller ikke udnævne en sportschef, der ikke ved noget om fodbold”. (SHN)

Torsdag 12. juli 2001
MediaWatch på vej mod lukning
Efter næsten tre års drift trues nyhedstjenesten www.mediawatch.dk nu af lukning pga. utilfredsstillende regnskabstal. Hvis der ikke i de kommende uger findes nye ejere, står selskabet overfor en betalingsstandsning. Selskabet har ellers været inde i en positiv udvikling med flere brugere af selskabets hjemmeside og mange abonnenter på nyhedsbrevet, men alligevel er det ikke lykkedes at omsætte det til en fornuftig kommerciel succes. (SHN)

Torsdag 12. juli 2001
Store ændringer i radiobilledet i Herning
Med ANRs overtagelse af Radio MidtJylland kommer der store forandringer i det herningensiske radiobillede. MidtVest FM skifter navn, Radio MidtJylland flytter og Kurt Bach har sidste arbejdsdag i morgen fredag som direktør for Radio MidtJylland. Læs mere

Onsdag 11. juli 2001
Folkekirkelig radio i Herning fik 78.000 kr. på forkerte oplysninger
Folkekirkelig Kommunikations Gruppe (FKG) i Herning har hentet maksimal støtte i basistilskud fra Kulturministeriet ved at foregive at sende 15 timer om ugen under navnet Radio Midtjylland Classic. Men det kender Radio Midtjylland Classic ikke noget til, og FKG sender reelt kun 2 timer om ugen. Læs mere

Onsdag 11. juli 2001
DNR i Dronninglund får maksimum-tilskud - selvom betingelser ikke er opfyldt
DNR (Dronninglund Nærradio) fik først sendetilladelse den 29. maj 2001, men har alligevel fået det maksimale basistilskud fra Kulturministeriet på 78.000 kr. DNR sender desuden masser af reklamer. Læs mere

Onsdag 11. juli 2001
22 mio. kr. fordelt til græsrodsradioer- og tv
Medie- og Tilskudssekretariatet har nu uddelt næsten 22 mio. kr. i basistilskud til en stribe lokalradioer og lokal-tv stationer, der officielt er ikke-kommer- cielle. Godt 10 mio. kr. gik til lokalradio, mens såkaldte lokal-tv stationer kunne stryge 11,5 mio. kr. Topscorer på radiosiden er sædvanen tro Bent Hansen fra Kommunikationscentret, hvis stribe af radiostationer indbringer godt 600.000 kr. i basistilskud. Dertil kommer omkring op mod 2½ mio. kr. i andre tilskud fra kulturministeriet. Også den nazistiske Radio Oasen i Greve modtager som sædvanligt maksimum-støtte fra Kulturministeriet, og blandt modtagere af pengestrømmen fra Kulturministeriet er så fantasifulde sendetilladelsesforeninger som "Morgen FM" i Hinnerup, "Station 3" i Rødovre, "Station 4" i Rødovre, "NatRadio Næstved", "Sydhavsøerne Natradio", "Sydhavsøerne Aftenradio", "Service Radio" i Ringkøbing og "Den reklamefri radio i Kolding". Læs mere

Onsdag 11. juli 2001
Frederiksberg får ny lokalradio
Lokalradionævnet i Frederiksberg kommune har givet sendetilladelse til en ny radio: ”Frederiksberg Lokal Radio” pr. 1. september 2001. Bag radioen, der har fået 15 timers sendetid på 99.9 MHz, står Preben Balle fra Frederiksberg Lokal TV. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -