Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


P2 holder åbent hus i Koncerthuset
Fredag 5. marts 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Søndag den 14. marts indtager P2 hele Koncerthuset, når der afholdes 'Smag på P2' - en eftermiddag med de bedste godbidder fra P2s univers med satire, jazz og klassisk musik opført live af DRs ensembler.
P2 er DRs radiokanal for den klassiske musik, men P2 er også meget mere end det. P2 sender også jazz, rytmisk musik, satire og meget andet. Det vil man kunne opleve, hvis man dukker op til 'Smag på P2' - en eftermiddag i Koncerthuset, hvor der for en kort bemærkning er åbnet op til redaktionslokalerne og den levende musik, som man finder på P2 året rundt.

I fire timer, fra kl. 14-18, vil Koncerthuset være forvandlet til radio i levende live. Nikolaj Koppel og Hella Joof, der hver søndag formiddag spiller klassisk musik i programmet 'Åbent hus med Nikolaj og Hella', vil stå på scenen i Koncertsalen og præsentere DR SymfoniOrkestret, som opfører en række kendte klassikere.

Samtidig i Studie 2 vil DR UnderholdningsOrkestret holde åben prøve for de forbipasserende.

I løbet af dagen kan man også få en snak i foyeren med P2s værter, opleve de syngende tjenere fra KoncertKoret servere kaffe i restauranten og få et grin hos P2s nye satirehold, 'I Hegnet', der udgøres af Lisbeth Wulff, Ditte Hansen og Heinrich Christensen. De overtager satiren fra Rytteriet, som også selv er til stede i form af en enkelt snob.

Der vil også være mulighed for at synge med DR PigeKoret og høre dem synge foråret ind med en række forårsklassikere. Man kan også swinge med til jazztoner fra DR Big Bandet, der har besøg af Bobo Moreno og Sinne Eeg på vokal. Alle koncerter er serveret i mundrette bidder på maksimalt 30 minutter per koncert. Endelig kan man se P2-radio blive til live og deltage i konkurrencen 'P2 Turen' om koncertbilletter til DR SymfoniOrkestret og Sjællands Symfoniorkester.

"Med 'Smag på P2' vil vi gerne give lytterne en række unikke smagsprøver på, hvad P2 er for en radiokanal. Nu åbner vi dørene op og præsenterer publikum for bredden i P2s univers - hvad enten det drejer sig om den klassiske musik, jazz, korsang eller den skæve satire. Og så er alle velkomne - både kendere af P2 og dem der er nysgerrige", siger P2s kanalchef, Torben Smidt Hansen, der i øvrigt også ser frem til at møde P2s lyttere til 'Smag på P2' , hvor han stiller op til spørgsmål fra publikum. Spørgsmål og svar vil være formidlet via dr.dk/p2, så alle kan følge med her, ligesom dem der ikke har mulighed for at tage i Koncerthuset kan følge Smag på P2 direkte på P2 fra kl. 14-18.


Foto: Hella Joof og Nikolaj Koppel fra P2-programmet 'Åbent hus med Nikolaj og Hella' vil være til stede til 'Smag på P2' og præsentere publikum for DR SymfoniOrkestret, der opfører en række kendte klassikere. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -