|
USA: Radioomsætning uændret i 2006
Torsdag 8. februar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen |
|
For andet år i træk var den samlede radioreklame-omsætning i 2006 i USA uændret i forhold til året forinden. Annoncørerne brugte sidste år 20.1 mia. dollar (115 mia. kr.) på radioreklame. Det er fortsat den lokale radioreklameomsætning, der er langt størst.
Radio Advertising Bureau (RAB) har opgjort, at 80 pct. af al radioreklameomsætning i USA er lokal og udgør i alt 15.1 milliarder dollars. Det er en tilbagegang på 1 pct. i forhold til 2005. Den nationale radioreklameomsætning gik frem med 5 pct. til 3.5 mia. dollars, mens omsætningen på network radio gik 2 pct. tilbage til 1.1 mia. dollars.
Radiostationerne i USA kunne i 2006 i øvrigt notere en stigende indtjening på andre aktiviteter end radioreklame. I alt blev der tjent 1.5 mia. dollars på 'Non Traditional Revenue' og det er en fremgang på 10 pct. i forhold til 2005. |
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
|
|