Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Fredag 11. januar 2002
USA: Country fortsat populæreste format
Country musik er stadigvæk det format, som langt de fleste radiostationer i USA benytter. I alt 20.1 % af USA’s 10.861 FM og AM radiostationer er formaterede som country-radioer. Det er dog en tilbagegang fra 22.4 % i 1998, da BIA sidste gang talte sammen. AC (Adult Contemporary) går også tilbage – nemlig til 11.7 % - fra 12.2 % i 1998. Nyheds- og sportsradioer er 3. mest udbredte format i USA skriver R&R Online; de udgør nu 11.2 % (tidligere 10.8 %). Der er stor fremgang for de spansktalende stationer, der nu udgør 5.5 % (tidligere 4.0 %). Rock-formaterede stationer er gået frem til 4.7 % (tidligere 3.6 %). CHR/Top 40 formatet er ikke, hvad det engang var, men går dog nu frem til 4.3 % (tidligere 3.4 %). (SHN)

Fredag 11. januar 2002
Radio Vita fortsætter
Mange græsrodsradioerne er i knibe efter det blev kendt at programtilskuddene fra Kulturministeriet fastfryses til 1. marts pga. den manglende finanslov for 2002. Tidligere på ugen skrev Randers Amtsavis, at Radio Vita i Randers var i fare for en lukning pga. det manglende tilskud, men i dag oplyser radioens daglige leder Marianne Deichmann til radionyt.com, at man har fået en ordning med banken, således at man kan fortsætte til den 1. marts. Den lille græsrodsstation har seks frivillige medarbejdere og er helt afhængig af tilskuddet fra ministeriet. (SHN)

Fredag 11. januar 2002
Programråd og Public Service Råd nedlægges
Regeringen vil i dag bebude nedlæggelse af en lang stribe råd, nævn og udvalg, og iflg. oplysninger i TV 2 og diverse aviser vil det for Kulturministeriets område medføre at DR og TV 2’s Programråd samt det for få måneder siden nedsatte Public Service Råd nedlægges. Til gengæld er der overraskende ikke lagt op til besparelser indenfor Radio- & Tv Nævnets område. Læs mere

Torsdag 10. januar 2002
Internetradioen Radio Metropol lukket
Internetradioen Radio Metropol lukketEfter mindre end et år på nettet er Metropol Online’s radiostation, Radio Metropol, lukket. Igennem nogle måneder forsøgte man at sælge reklamekampagner og i særdeleshed sponsorater, men det lykkedes ikke at få økonomi i det, oplyser teknisk direktør i Metropol Online, Lars Flesner (billedet), til radionyt.com. Han vil i øvrigt hellere sige, at der er tale om at radiokanalen er midlertidigt stop-pet. Man har aftalt med ANR i Aalborg, der stod for den praktiske afvikling af Radio Metropol, at man hurtigt vil kunne starte igen. Læs mere

Torsdag 10. januar 2002
Norge: Vrede over flere sendetilladelser
Bergens ukronede lokalradio-konge truer nu med at lægge sag an mod den norske stat, hvis konkurrenten NRJ kommer ind på samme frekvens som Radio 1 Bergen. Situationen er opstået fordi Kulturdepartamentet har givet sendetilladelse til 12 nye lokale radiostationer i Norge, selv om Statens Medieforvaltning ellers havde sagt nej to gange. Afgørelsen kritiseres også skarpt af brancheorganisationen Norsk Lokalradioforbund, der peger på at det er stort problem med flere aktører på samme frekvens. Læs mere

Onsdag 9. januar 2002
Danskerne utilfredse med radioreklamer
Reklamebureauet Bates har undersøgt danskernes holdning til reklamer og radioreklamer får dårlige karakterer af lytterne. Radioen har ikke formået at skabe reklamer, som i popularitet kan måle sig med de andre store medier. Mediechef hos Bates, Jacob Gede, siger til dagbladet Børsen at radioreklamerne mangler kreativitet og at de ikke er sjove. ”Det handler udelukkende om at få et budskab ud gennem højtalerne”, siger Gede og peger på, at stationerne langsomt men sikkert graver deres egen grav ved at tilbyde kunderne at producere deres reklamespots, som nok er billige, men også er blottet for idé og kreativitet. Det er især de unge, som ellers er storforbrugere af kommerciel radio, der langer hårdest ud efter radioreklamen. (SHN)

Onsdag 9. januar 2002
Medstiftere af Radio 2000 har trukket sig
Medstiftere af Radio 2000, ægteparret Søs og Mogens Nielsen, Ringe, har forladt bestyrelsen og dermed lever Radio 2000 i Ringe i øjeblikket ikke op til kravene i lov og radio- og fjernsynsvirksomhed, da flertallet af bestyrelses-medlemmerne nu ikke længere bor i Ringe kommune, skriver Fyens Stifts-tidende. Radio 2000 har siden august været præget af personale-uro. (SHN)

Onsdag 9. januar 2002
Flertal for ølreklamer i radioen
For første gang i løbet af de ti år, hvor reklamebureauet Bates har gennemført i alt otte undersøgelser af danskernes holdning til reklamer, tegner der sig et klart flertal i befolkningen for at tillade reklamer for øl i tv og radio. Men også holdningen til reklamer for vin og spiritus er blevet mere positiv. Læs mere

Tirsdag 8. januar 2002
USA: Sirius klar 14. februar
Satellit-radiostationen Sirius går officielt i gang den 14. februar i tre større byer i USA. Hele USA er først dække i løbet af 3. kvartal 2002, skriver R&R Online. Allerede nu kan 60 reklamefri musikkanaler fra Sirius aflyttet via hjemmesiden www.siriusradio.com. Senere kommer også 40 talekanaler med nyheder og underholdning på engelsk såvel som spansk. (SHN)

Tirsdag 8. januar 2002
Pandrup-nævn præciserer krav om programindhold til Radio 2 Nordjylland
Pandrup-nævn præciserer krav om programindhold til Radio 2 NordjyllandRadio- og Fjernsynsnævnet i Pandrup kommune har nu meddelt Radio 2 Nordjylland præcist, hvilke krav til programmernes indhold radioen skal leve op til for at få lov til at fortsætte med at sende. Bl.a. stiller nævnet krav om at Radio 2 Nordjylland skal sende mindst 12 minutters lokale nyheder dagligt, der skal være mindst to reportager om ugen af i alt 20 minutters varighed, konkurrencer og anden underholdning skal vare mindst 40 minutter ugentligt og så skal der speakes mellem musiknumrene. Mellem kl. 05.30 og 11 skal der speakes mellem hvert tredje nummer, fra kl. 11-15 mellem hvert fjerde nummer, og fra kl. 15-20 mellem hvert femte nummer. Læs mere

Tirsdag 8. januar 2002
USA: XM når 30.000 abonnenter
XM Satellite Radio oplyser nu, at man har opnået 30.000 abonnenter i begyndelsen af det nye år. Dermed lever man op til Wall Street analytikeres forudsigelser om 20-30.000 abonneneter pr. 31. december. (SHN)

Tirsdag 8. januar 2002
Norge: Endnu en direktør forlader P4
Markedsdirektør for P4, Ole Johan Sjaastad, har sagt sin stilling op i frustration over besparelserne på P4. Han er den 4. leder på P4, der stopper indenfor det sidste halve år, skriver På Lufta. (SHN)

Mandag 7. januar 2002
Bornholms Stemme skærer ned
Skærpet konkurrence fra DR, manglede tilskud fra Kulturministeriet og vigende opbakning fra lytterne er grunden til at den lokale radio på Bornholm, Bornholms Stemme, fra og med i dag har skåret drastisk ned på sendetiden. Radioen sender nu kun tre timer dagligt. Læs mere

Mandag 7. januar 2002
ABC ikke initiativtager til lokal-tv
ABC ikke initiativtager til lokal-tvRadio ABC blev i Randers Amtsavis i går søndag citeret for at være meget interesseret i at lave lokal-tv i Randers. Så interesseret er man nu heller ikke. Direktør Ole Søndergaard præciserer overfor radionyt.com, at det ikke bliver med ABC som initiativtager. Radioen vil blot gerne ved med med 5-10 % ejerskab og også gerne levere lokale tv nyheder. ”Dvs. - det er på INGEN måde os, der arbejder på at skaffe penge, og der kommer aldrig en ansøgning fra os på at lave tv”, slutter Ole Søndergaard. (SHN)

Søndag 6. januar 2002
Telestyrelsen bliver til IT & Telestyrelsen
Telestyrelsen og Statens Information nedlægges, og i stedet oprettes pr. 1. april en ny og stærk "IT & Telestyrelse" Det har IT-minister Helge Sander besluttet, for at sikre en stærkere indsats på IT området, skriver Berlingske Tidende lørdag. Det er ikke afklaret hvem, der skal lede den nye styrelse, eller hvor den skal ligge rent geografisk. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -