Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radiochefer kræver digital radio nu
Tirsdag 3. marts 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Myndighederne i de skandinaviske lande bør lave en fælles plan for digitalisering af radio. Det kræver chefterne for public service stationerne i Norge, Sverige og Danmark i en fælles udtalelse. Ellers kan radio gå hen og blive uinteressant i fremtiden.
Cheferne for NRK, Sveriges Radio, Utbildingsradioen og DR frygter at radiomediet kan blive den store taber i mediekonkurrencen, hvis radiostationerne skal fortsætte med at sende analogt i en overskuelig fremtid. Det skriver Kampanje.com.

I en fælles udtalelse fra de fire chefer hedder det:

"Radio er en vigtig del af folks liv og spiller en afgørende rolle for udvikling og bevaring af skandinavisk sprog og kultur. Til trods for dette kan radio blive ladt tilbage som det eneste elektroniske medie, der ikke bliver digitaliseret. Manglen på en koordineret politisk plan for overgang fra analog til digital distribution af radio, kan på sigt føre til, at radio bliver marginaliseret og uinteressant for folk flest. Digital radio giver plads til flere kanaler og mange nye tjenester, som vil gøre radioplatformen levedygtig i den skærpede konkurrence i fremtidens digitale mediemarked."

Danmark er det land i Skandinavien, der har haft størst succes med indførelse af digitalradio. Kampanje skriver, at omkring 30 procent af al radiolytnig i Danmark sker på digitale platforme. [Det er ikke korrekt. /red.]

I Norge har NRK i flere år arbejdet ihærdigt for DAB, men den norske regering har fastholdt at mindst 50 pct. af befolkningen skal have en DAB-radio, før det kan komme på tale at lukke for de analoge udsendelser på FM.

Kampanje skriver, at situationen i Sverige er som i Norge. [Det er ikke rigtigt. I Sverige har man helt opgivet at sende i DAB, og vil i stedet sende i DAB+. /red.]

På trods af den helt forskellige situation i de skandinaviske lande synes public service radioerne i Norge, Sverige og Danmark, at myndighederne i alle de skandinaviske lande bør samarbejde for at lægge forholdene til rette for en digital overgang for radio på den bedste måde for lytterne og for radiobranchen.

Radiocheferne mener, at de skandinaviske lande på dén måde kan vise resten af verden, hvilken vej radiomediet skal gå.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -