Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Sky lancerer fire nye nyhedsmagasiner
Tirsdag 13. juli 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Sky Radio har i går mandag fremsendt en programplan til Radio- og TV-nævnet, der gælder fra den 1. august 2004, og som indebærer at Sky fortætter med 'Romantica' - der dog skifter navn til 'Nyhedsmagasinet Romantica' og samtidigt får 'Nyhedsmagasinet Ekko' sendetid alle hverdage kl. 22-22.20 efterfulgt af 'Nyhedsmagasinet Fokus' kl. 22.20-23.
Sky Radio skriver i dag i en pressemeddelelse:

Den nye programplan er udarbejdet på baggrund af Sky Radios erfaringer med en række forskellige typer nyhedsmagasinprogrammer, der har været prøvesendt siden november 2003, hvor stationen gik i luften. Sky Radio har ved analyse af lyttertallene og lytternes reaktion på de løbende programjusteringer kunnet konstatere, at lytterne har haft en overvældende interesse for Sky Radios nyhedsdækning og magasinprogrammer. Sky Radio har således været landets mest aflyttede radiostation - med DR P3 på en andenplads - på hovedparten af de tidspunkter, hvor magasinprogrammerne har været sendt.

I følge lyttertallene fra Gallup har magasinprogrammet ”Romantica” siden lanceringen i november 2003 haft en markant og vedvarende lytterfremgang hos lytterne. I maj var Sky Radio endda landets mest aflyttede radiostation, når Romantica var i luften, med flere lyttere end DR P3.

Kulturmagasinet ”Tæt På”, der blev lanceret på forsøgsbasis den 1. marts 2004, har ligeledes været en formidabel succes i weekenden. På de tidspunkter, hvor programmet har været sendt, har Sky Radio været landets mest aflyttede radiostation - med markant flere lyttere end landets nummer 2, DR P3.

Nyhedsmagasinet Ekko, der blev lanceret den 12. april, kan ligeledes notere sig for meget flotte lyttertal, og det har sikret Sky Radio en lytterfremgang på 40% fra marts til maj i tidsrummet 21.00 – 21.15.

De danske lytteres store interesse for nyhedsudsendelser og nyhedsmagasiner dokumenterer, at der er fuldkommen sammenfaldende interesser mellem Sky Radios hensyn til lytternes interesser, vilkårene i programtilladelsen samt Radio- og TV-Nævnets fortolkning af programtilladelsen.

På denne baggrund har Sky Radio udarbejdet den nye programplan for nyhedsmagasinerne, som fra den 1. august vil lægge yderligere vægt på nyhedsdækningen og bredden i valget af emner og temaer.

Fra søndag den 1. august 2004 vil Sky Radio sende nyhedsmagasiner hver mandag til fredag kl. 21.00 – 23.00, og lørdag til søndag kl. 22.00 – 23.00. I hverdagene vil Sky Radio således sende et to timers nyhedsmagasin – hvilket er en time mere, end påkrævet i programtilladelsen.


Sky Radio har valgt at fastholde magasinprogrammet Romantica, dog med en række justeringer af formatet, så det i højere grad vil tage udgangspunkt i aktuelle emner. Derudover introduceres fire nye nyhedsmagasiner; ”Fokus” og ”Ekko”, der vil blive sendt på alle hverdage, samt ”Tæt på” og ”Panorama” der vil blive sendt på lørdage og søndage.

Programplan for Nyhedsmagasinet tager sig således ud pr. 1. august 2004:

Mandag til fredag:
kl. 21.00 – 22.00: Nyhedsmagasinet Romantica
kl. 22.00 – 22.20: Nyhedsmagasinet Ekko
kl. 22.20 – 23.00: Nyhedsmagasinet Fokus

Lørdag:
kl. 22.00 – 23.00: Nyhedsmagasinet Panorama

Søndag:
kl. 22.00 – 23.00: Nyhedsmagasinet Tæt På



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -