Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Rapport fra arbejdsgruppe om fremtidig lokalradio-ordning afleveret til ministeren
Torsdag 6. november 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradio/tv-ordning, der blev nedsat i december 2002 på baggrund af medieaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, har nu afgivet sin afsluttende rapport, der skal danne grundlag for de kommende politiske forhandlinger om en ny struktur på lokalradio- og lokal-tv-området. Rapporten er afleveret til kulturminister Brian Mikkelsen (K) og er blevet præsenteret for ordførerne fra partierne bag medieaftalen. Allerede nu har ministeren bebudet, at der så hurtigt som muligt skal laves om på tilskudsordningen.
Det er hensigten, at forhandlingerne skal munde ud i en politisk tillægsaftale om den fremtidige lokalradio/tv-ordning og i en stillingtagen til, hvorvidt der skal ske en hel eller delvis replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet i Danmark.

”Jeg har med tilfredshed modtaget arbejdsgruppens afsluttende rapport. Den giver et godt grundlag for de politiske beslutninger, der som følge af udviklingen inden for lokalradio og lokal-tv er nødvendige at træffe for at give de lokale stationer bedre forhold. Jeg glæder mig til forhandlingerne med ordførerne fra partierne bag medieaftalen, men er også opmærksom på, at der er tale om en vanskelig sag, og at det derfor er vigtigt, at vi giver os god tid, således at vi kan indgå en aftale, der er langsigtet og fremtidssikret. Jeg lægger også vægt på, at en ny lokalradio/tv-ordning – i tråd med regeringens politik – bliver et godt eksempel på regelforenkling,” udtaler kulturminister Brian Mikkelsen.

På mødet med de politiske ordførere fik Brian Mikkelsen mandat til at ændre tilskudsordningen, således at der ikke længere automatisk gives tilskud til alle lokalradio- og lokal-tv-stationer. I den forbindelse udtaler kulturministeren:

”Der er lokale stationer i Danmark, der får tilskud, men som ikke burde have det. Der er derfor behov for en justering af ordningen så hurtigt som muligt, også for at gøre op med princippet om automatisk tildeling af offentlige tilskud. Jeg vil inden længe fremlægge et forslag, der forhåbentlig kan samle flertal i ordførerkredsen, således at den nye ordning kan træde i kraft den 1. januar 2004.”

Arbejdsgruppens rapport kan læses eller download fra http://www.kum.dk/sw7317.asp


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -