Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Det går godt for Radio Globus
Onsdag 23. januar 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
For tre år siden gik Radio Globus i luften fra en hestestald i Sønderholm. I dag har radioen syv fastansatte og flere er på vej. Radio Globus er blevet en stor lyttersucces i store dele af Sønderjylland og er på vej med udvidelser på flere områder - bl.a. planlægger man snart at begynde at sende døgnet rundt.
Der bor 84.000 mennesker i de sønderjyske Globus områder mellem Kongeåen og grænsen, men radioens bølger stråler endnu bredere ud, skriver Jydske Vestkysten. Målgruppen er de 25-45-årige.

Globus er reklamefinansieret. Radioen får ingen offentlige tilskud, og det er driftige unge mennesker, der skaber succesen.

For Globus-folkene begyndte lokalradioen som en hobby, men er nu vokset til at blive en ganske anselig forretning i meget hastig udvikling.

"Vi havde aldrig forestillet os det, som det har udviklet sig til i dag", siger 26-årige Ole Klinkby, der sammen med sin bror, Søren, som er 24 år, har bygget stationen op i tæt parløb med radioveteranen Niels Sarnov.

I dag er der syv fuldtidsansatte på lokalradioen, der holder til overfor Hjemstavnsgården i Sønder Hygum. Flere er på vej - blandt andet en studievært og nyhedsmand nummer to.

Der er skabt en millionomsætning, og radioen giver et pænt overskud, samtidig med at der investeres på livet løs, skriver avisen videre. Det nyeste tiltag er en varevogn, der ombygges og indrettes som et rullende studie.

I de kommende måneder anskaffes ny mixerpulte, samt et komplet studie i lokalerne i Hygum, der snart bliver for små. Endelig skal der bruges 100.000 kroner til en ny sender i Bedsted.

Det er lillebror Søren, der som ansvarlig musikchef bestemmer, hvilke melodier, der er Globus-egnede.

"De skal vide, hvad de får. Vi bombarderes af pladeselskaberne, som sender musik i stakkevis, men vi spiller ikke de nye, før vi er overbevist om at de falder i vores lytteres smag. Safri Duo, som i dag er et verdenshit, ventede vi længe med, men i dag er den naturligvis med i musikfladen", siger Søren Klinkby.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -