Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


NL: Talpa køber Radio 538
Mandag 23. maj 2005
Af Poul Foged
 
Så er det officielt: Talpa har købt Radio 538 med virkning fra 31. maj. Samtidig har man solgt Noordzee FM til belgiske De Persgroep. Det sidste er man tvunget til, da Talpa kun må eje én uklausuleret frekvenspakke. Talpa ejer i forvejen mellembølgestationen, Radio 10 Gold.
Ved købet er Talpa blevet ejer af den mest succesrige radiostation i Nederlandene – og samtidig én af de få, der giver et overskud.

De Persgroep der overtager Noordzee FM ejer og driver i forvejen i Belgien, tv-senderen VTM, Kanal Twee og radiostationen Q-Music, hvor man i længere tid har samarbejdet med Talpas belgiske station, 4FM. Det vil derfor ikke overraske, såfremt De Persgroep ændrer format og navn på Noordzee FM til Q-Music.

Det er det amerikanske investeringsselskab, Advent International og Lex Harding, der har solgt Radio 538 til Talpa. Og John de Mol, ejer af Talpa Media Holding er begejstret:

”Vi ønsker at være førende på både TV- og radioområdet. Radio 538 er radioernes kronjuvel og er ikke for ingenting den foretrukne radiostation. Jeg ved om nogen, hvor svært det er. Derfor er jeg naturligvis ovenud tilfreds med denne aftale. Samtidig glæder det mig, at ’Noordzee’ nu er i gode hænder hos De Persgroep”.

Hos Radio 538 er man ikke mindre entusiastisk:
”Det er simpelthen toppen at komme med i Talpa Media Holding. Dermed kan vi fortsætte den gode udvikling, vi er inde i.”, siger direktør Jan-Willem Brüggenwirth, der overtog stilling, da Erik de Zwart blev headhuntet til at lede Talpas radioafdeling – og han er en glad direktør.

”Radio 538 var jo nærmest mit barn – min gamle kærlighed. Jeg er glad og stolt over, at Radio 538 er en del af Talpa familien. Samtidig er målgruppen jo særdeles interessant for annoncørerne og sammen med Radio 10 Gold dækker vi en stor del af den nederlandske befolkning”.

Det var Erik de Zwart, der sammen med bl.a. Lex Harding, startede Radio 538 i 1992, i starten udelukkende på kabel. Det var utilfredshed med forholdene hos Veronica, der dengang var en del af Public Service nettet, der gjorde at man etablerede Radio 538, der senere at mange er blevet betragtet som ”den rigtige” Radio Veronica, idet man her var videreført mange af de idéer, der blev lanceret af den tidligere så populære offshore station.

Radio 538 fik sin første æterbårne frekvens i 1995. I 2000 hvor Erik de Zwart havde overtaget direktørstilling efter Lex Harding, blev der justeret på formatet. Man gik fra målgruppen 13-19 til en mere attraktiv gruppe 20-34 – og samtidig med at det lykkedes de Zwart at ”kapre” kendte studieværter fra 3FM og Yorin FM, Edwin Ewers og Jeroen Van Inkel, steg markedsandelen mærkbart. I de følgende år var Radio 538 nr. 2, lige efter Sky Radio. En situation der ændrede sig, og i lang tid har Radio 538 været den mest aflyttede radiostation i Nederlandene.

Det er lidt af en ”guld-kalv”, som Talpa har købt. Sidste års omsætning var på 46 mio Euro – med en nettofortjeneste på godt 12 mio Euro.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -