PriceWaterhouseCoopers’ medieanalytiker i Entertainment & Media Practice, John G. Sørensen siger i dag, at det er svært at få øje på et gennembrud for kommerciel radio i Danmark.
PriceWaterhouseCoopers’ John G. Sørensen skønner, at det danske radiomarked vil vokse med ca. 5.5 procent i gennemsnitlig årlig vækst over de kommende fem år. Det er væsentligt over vækstforventningerne for Vesteuropa, der ligger på beskedne 3.5 procent, men det er ifølge John G. Sørensen ikke nok til at ændre billedet radikalt, skriver Mediawatch. Markedet er småt og væksten tilsvarende beskeden, omregnet i faktiske kroner, hævdes det.
"Jeg udelukker ikke, at der sker en kraftigere vækst, men jeg kan ikke få øje på, hvad der skulle igangsætte den nødvendige eksplosive vækst lige præcis i mediekategorien radio", siger John G. Søresen til Mediawatch og fortsætter:
"Den danske mediebranche må endnu en gang sande, at Danmarks Radios tilstedeværelse er en væsentlig faktor. DR sidder solidt på en høj andel af radioforbruget, hvilket i hvert fald ikke fremmer den kommercielle sektor", der ikke forestiller sig, at DR vil tabe væsentlige markedsandele.
|