Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


”Befri radiostationerne”
Fredag 10. maj 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I en kronik i Berlingske Tidende i går torsdag giver adm. direktør for Sky Radio i Danmark, Kasper Krüger, opskriften på, hvordan regeringens medieudspil skal tilgodese radioområdet, for at der kommer et reelt brud på DRs monopol på at sende radio. Det handler om udelte frekvenser, højere sendestyrke, stabile sendetilladelser, afskaffelse af forbud mod samsending, lavere KODA-Gramex afgifter, ophævelse af ejerskabsbegrænsningerne og sidste med ikke mindst en nedlæggelse af lokalradionævnene.
Her er - med Kasper Krügers tilladelse - den fulde ordlyd af indlæget:


"Danmark er et af de sidste lande i hele verden, hvor staten har monopol på at sende radio og tv. Godt nok har private lokalradioer haft mulighed for at sende i 18 år, lovgivningen er så restriktiv, at det reelt er umuligt at give lytterne et seriøst alternativ til Danmarks Radio.



De kommercielle radiostationer ønsker bare at fungere som helt almindelige virksomheder. Vi vil forsørge os selv, skabe arbejdspladser og geninvestere overskud i udvikling af nye programtyper. Det vil ikke gå ud over nogen, og det vil ikke koste en krone. Hvis kommerciel radio skal have en fremtid i Danmark, skal følgende indgå i regeringens kommende medieudspil:



1. Udelte frekvenser:

I dag skal en professionel radio dele sin frekvens med konkurrenter, religiøse sekter m.fl. Det svarer til, at man tvang Berlingske Tidende til at bringe Vagttårnet og Enhedslistens medlemsblad som henholdsvis 2. og 3. sektion. Lytterne forventer naturligvis, at en professionel radio skal kunne høres døgnet rundt. Uden afbrydelser i den bedste sendetid fra græsrodsradioer med snævre målgrupper.



2. Højere sendestyrke:

I dag skal de kommercielle radioer sende med verdens laveste sendestyrke, 160 watt. Det giver en rækkevidde på 7 km, hvorefter der kommer knas på signalet. DR’s regionalradio Næstved sender med 100.000 Watt. Det svarer til forskellen på en cykellygte og et fyrtårn.

Situationen kan sammenlignes med, at politikerne udgav en husstandsomdelt 4-sektioners avis i fire farver, og samtidig forlangte, at Berlingske Tidende kun måtte udkomme i 200 spritduplikerede eksemplarer i Værløse. En radio skal i sagens natur kunne høres i hele det område, hvor lytterne dagligt færdes. Man skal kunne stille ind på stationen, når man om morgenen kører til arbejde, uden at stationen forsvinder inden man når over bygrænsen.



3. Stabile sendetilladelser:

En privat radio kan højst få sendetilladelse i 5 år ad gangen, og den inddrages hvis det politiske nævn skønner, at en restriktion overtrædes. Tænk engang, hvis Berlingske Tidende kunne risikere at miste udgivelsesretten med få års mellemrum. De usikre vilkår for kommerciel radio skræmmer mange seriøse erhvervsvirksomheder og medarbejdere langt væk. Sendetilladelser bør være uden tidsbegrænsning og de skal kunne omsættes frit.



4. Ophæv forbuddet mod samarbejde (samsending):

I dag er det forbudt for to radiostationer at udsende de samme programmer. Aviser og tv stationer har derimod deres fulde frihed til at bringe fælles indslag uden at være på kant med loven. Det kan f.eks. være nødvendigt for at dække omkostningerne til en korrespondent i det fjerne Østen.

Konsekvensen af forbuddet mod samsending er, at det stort set kun kan betale sig for de kommercielle radiostationer at sende bred popmusik. Derimod kan det i dag ikke betale sig at sende smalle nicheprogrammer, da det ikke er tilladt at nå ud til et tilstrækkeligt antal interesserede lyttere.



5. Lavere musikafgifter:

Danske radiostationer tynges af verdens højeste musikafgifter, som er mange gange højere end niveauet i andre lande. Musikafgifterne bremser for åbningen af nye – især nicheprægede – stationer. Dermed fastholdes Danmark som et radiomæssigt u-land. Musikerne – som modtager afgifterne – ville reelt kunne tjene flere penge hvis radiomarkedet var velfungerende. Derudover vil flere forskellige radiokanaler give mange flere musikere adgang til at få spillet deres plader for et interesseret publikum. Det er tankevækkende, at de verdensberømte danske Doky brødre i dag skal helt til USA for at få spillet deres jazzplader i radioen.



6. Ophæv ejerskabsbegrænsningerne:

I dag har professionelle erhvervsvirksomheder forbud mod at få tilladelse til at sende radio. Det tvinger de professionelle aktører til at erhverve sendetilladelser via lokale foreninger, der i flere tilfælde optræder som ”stråmænd”. Hvis de lokale radionævn opdager, at der er indgået bindende aftaler med en professionel radiovirksomhed, risikerer man at miste sendetilladelsen. Professionelle medievirksomheder skal naturligvis have en helt legal adgang til at udøve deres erhverv på radiomarkedet.



7. Nedlæg lokalradionævnene:

Lokalradionævnene er vilkårligt sammensat og består ofte af personer, som har en fjendtlig holdning til alt, hvad der er populært. Der er flere eksempler på, at lokalradionævn har lukket populære radiostationer uden videre eller opstillet en række detaljerede krav til udsendelserne, som forhindrer de kommercielle stationer i at levere et lytteværdigt produkt.



Efter 18 års fejlslagen mediepolitik er det på tide, at de danske radiostationer får samme frihed som kendes fra det trykte medier. Det vil give lytterne langt flere radiokanaler at vælge imellem, med noget for enhver smag. Det vil give flere arbejdspladser. Og som sidegevinst vil Grundlovens ord om presse- ytrings- og næringsfrihed fremover overholdes på radioområdet."




Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -