Den danske internet-radiokanal CoolFM har i dag opgivet af fortsætte. Begrundelsen er, at økonomien ikke hænger sammen.
"Det har været en meget svær beslutning... men jeg må erkende, som den øverst ansvarlige for CoolFM, at vi ikke har været dygtige nok. Det har tydeligvis været sværere end som så, at bygge en netradio op," skriver Søren Sundahl på CoolFMs hjemmeside.
Han fortsætter med at forklare, at CoolFM i radioens levetid har foretaget en række tiltag, men at disse tiltag ikke fik den forventede virkning.
Det er ganske enkelt for dyrt at drive en internetradiokanal - i forhold til, hvilke intægter der er, lyder den officielle forklaring. |