Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


De mest spillede numre på P3 var danske
Tirsdag 14. februar 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det var i høj grad danske pop- og rocksange, der fik mest spilletid på DR P3 sidste år, for der stod danske navne bag 6 ud af de 10 flittigst spillede numre på kanalen i 2005. Det viser en opgørelse, som DR har lavet.
De danske navne blandede sig dermed mere på top 10 over de mest spillede numre end i de foregående år. For i 2003 var der 3 numre blandt de 10 øverste, og i 2004 var fire danske navne blandt de 10, der hyppigst kom ud af højttalerne til de cirka 2.1 millioner lyttere, som hører P3 hver uge. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Hvis man har hørt alt, P3 overhovedet spillede sidste år, vil Coldplay-nummeret 'Speed of Sound' være det, man har fået i ørerne oftest. Men lige efter kommer Junior Seniors 'Itch U Can't Skratch'. De øvrige danske navne på top 10-listen er to gange Carpark North, Kashmir, Moi Caprice og The Raveonettes.

Samlet set holdt DR sidste år sin målsætning om, at andelen af danskspillet musik på cd på P3 skulle være 30 procent. Derudover har der også været en række livekoncerter med danske musik, så i realiteten er procenten højere.

P3's musikredaktør Lars Trillingsgaard synes bestemt ikke, det har været svært at finde dansk musik til sendefladen i en tid, hvor nogen ellers taler om, at danske kunstnere er i fare for at drukne i den stigende mængde af internationale musiktilbud.

"Der har været masser af dansk musik med kvaliteter i 2005, og det er selvfølgelig også derfor, at hele seks ud af de 10 mest spillede numre på P3 sidste år var danske," siger Lars Trillingsgaard, der tilføjer:

"Når dansk musik var så fremtrædende, er noget af forklaringen også, at det var et rigtigt "comeback"-år, hvor navne som Carpark North, Kashmir og TV-2 barslede med nye cd'er. Men samtidig har vi i P3's playlisteudvalg også brugt mere tid på at høre, hvad de små pladeselskaber havde at byde på, ligesom DRs 'Karrierekanonen' igen bragte nogle gode navne med sig. Blandt andet 'Magtens Korridorer', der endte med at få prisen for 'P3-lytterhittet' ved P3 Guld i sidste måned," siger han.

'Karrierekanonen' på P3 og P4 er for øvrigt snart tilbage igen med nye numre og nye uprøvede navne, oplyser DR.

DE 10 MEST SPILLEDE SANGE PÅ P3 I 2005:

01: Coldplay: Speed Of Sound
02: Junior Senior: Itch U Can't Skratch
03: Carpark North: Best Day
04: Snoop Dogg: Signs
05: Kashmir: The Curse Of Being A Girl
06: Gorillaz: Feel Good Inc
07: James Blunt: You're Beautiful
08: Moi Caprice: To The Lighthouse
09: Carpark North: Human
10: The Raveonettes: Love In A Trashcan


DE 10 MEST SPILLEDE DANSKE SANGE PÅ P3 I 2005

01: Junior Senior: Itch U Can't Skratch
02: Carpark North: Best Day
03: Kashmir: The Curse Of Being A Girl
04: Moi Caprice: To The Lighthouse
05: Carpark North: Human
06: The Raveonettes: Love In A Trashcan
07: Anna David: Fuck Dig
08: Mew: Zookeeper's Boy
09: Bikstok Røgsystem: Cigar
10: Junior Senior: Take My Time


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -