Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsætter inden sommer et beslutningsforslag, som skal pålægge regeringen at finde flere frekvensressourcer, der kan sikre, at Danmark får et endeligt monopolbrud på landsdækkende radio.
Efter at DR har fået tildelt den sidste landsdækkende kanal, der i øjeblikket er til rådighed, er DR’s monopol på landsdækkende radio blevet cementeret, eftersom den femte kanal, der kommer i udbud i løbet af et års tid, ikke bliver landsdækkende, skriver Venstre i en pressemeddelelse.
”I flere andre lande har man allerede undersøgt mulighederne for en bedre udnyttelse af frekvenserne gennem bl.a. brug af nye teknikker. I Holland har man således fundet ressourcer til langt flere radiokanaler, end man har i dag, og det selvom man i forvejen har et langt mere tætpakket frekvensbånd end Danmark”, siger Venstres medieordfører Jens Rohde.
Danmark er ifølge Rohde et af de lande, der har den mindst effektive udnyttelse af frekvensbåndet.
”Det kan man forvisse sig om ved at køre en tur over FM-båndet på sin radio. I mange dele af landet hører man over store dele af båndet ikke andet en sus. Dertil kommer, at nye teknikker kan tages i anvendelse, så man undgår, at radiostationerne forstyrrer hinanden. Teknisk er der altså et helt realistisk grundlag for at igangsætte en undersøgelse af, om det kan lade sig gøre både at sikre den femte kanal fuld dækning samt etablere en 6. landsdækkende kanal og nogle større regionale dækningsgrader for de kommercielle lokalradioer”.
Rohde peger også på det tåbelige i, at mange lokalradioer skal bruge mange frekvenser for at sende til deres område. I stedet for at f.eks. Radio Viborg sender på ni frekvenser kunne de måske nøjes med to.
Men hverken Venstre eller Konservative nærer store forhåbninger om at beslutningsforslaget kan vedtages i Folketinget. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen har iflg. Jyllands Posten tidligere afvist at lede efter skjulte frekvenser til flere landsdækkende radiokanaler, og blandt andet henvist til de store omkostninger.
”Regeringens modvilje bygger måske på den gamle socialdemokratiske idé om, at de alene ved, hvad lytterne gerne vil have. Den officielle forklaring er, at det er enormt besværligt, men når det kan lade sig gøre i for eksempel Holland, så må det også kunne lade sig gøre herhjemme,« siger de Konservatives medieordfører Brian Mikkelsen til Berlingske Tidende.
Hos Telestyrelsen siger man, at der endnu ikke er nogen, der ved, hvordan den hollandske model vil fungere i praksis. Men hvis de opnår positive resultater med modellen, vil det være oplagt at bruge den.
”Man kunne lave en øvelse, hvor man rykker rundt på de eksisterende kanaler, men om det vil give plads nok til en ekstra landsdækkende kanal er usikkert. Men det er korrekt, at det er de politiske krav, der afgør, hvor mange kanaler, der er plads til,” siger Telestyrelsens Pernille Springborg til Berlingske Tidende.
Mens Danmark tøver med at lave en effektiv udnyttelse af frekvensbåndene kan det betyde at Danmarks nabolande i den kommende tid vil vinde frekvenser for næsen af Danmark.
”Det er jo problematisk, at de andre lande får glæde af de frekvenser, der kunne skabe et effektivt monopolbrud på radio-området til gavn for de danske lyttere,” siger Jens Rohde til Jyllands Posten.
|
