Radio Limfjord har afviklet en konkurrence, hvor en heldig lytter vandt en scooter til en værdi af 10.000 kr. Scooteren gik til lytter, der bedst kunne gætte, hvor langt scooteren kunne køre på 2 liter benzin. Så radiochef Allan Josefsen har været ude at køre på scooter.
Undervejs på scooter-turen, der udgik fra Thisted, kunne Allan Josefsen rapportere direkte til lytterne om, hvordan turen forløb.
Scooteren kom til Nykøbing, og herefter var udfordringen så: kunne scooteren køre hele vejen tilbage til Thisted Cykelforretning, der var sponsor for eventen.
Det lykkedes ikke helt. Da scooteren kom ind midt i Sundby Mors, slap benzinen op. Antal kørte kilometer blev 57,4 km.
Og så skulle der findes en vinder. Der var flere lyttere, der havde gættet på 58 km, så en forbipasserende lytter fik æren af at trække lod blandt lyttere med det rigtige svar. Og vinderen blev Lars Nielsen fra Hanstholm. Som tak for hjælpen fik lytteren et årskort til Jesperhus Blomsterpark. |