Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radiodays 2009 tager form
Tirsdag 23. juni 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når Nordens største radiokonference Radiodays 2009 slår dørene op i DR Byen fredag den 25. september lover man, at det bliver med det stærkeste program nogensinde. "Der bliver fire spor: 'Management', 'Content' (nyheder, journalistik og underholdning), 'Commercial' (salg, analyse, marketing og events) og endelig 'Production & Branding'. Vi starter fredag aften og fortsætter med fuldt program hele lørdagen”, fortæller Radiodayschef Christian Kjeldsen.
Omkring 30 radiomedarbejdere landet over, har været med til at skabe programmet, der byder på godt 30 sessions – lidt færre end sidste år efter krav fra konferencedeltagerne.

Nogle af af årests highlights bliver:


Officiel åbning fredag aften

Radiodays 2009 starter fredag aften den 25. september 2009. Kulturminister Carina Christensen (kons.) åbner det hele kl. 18 og straks efter, går aftenens program i gang med 'Recession Session', hvor englænderen David Mansfield stiller en række retoriske spørgsmål om, hvorvidt radio overhovedet har lært noget af tidligere økonomiske kriser - og så kigger han på de potentialer, som en krise gør plads til for at levere kortsigtet vækst i et radiomarked, der ligger med.

Forfatteren og den tidligere HR-chef Hanne Feldthus afdækker herefter 'Den Stensikre Vej Til Fiasko'. Mange chefer kører bare videre i den gamle skure og laver en række mindre fejl, der alle tilsammen viser vejen direkte ned i afgrunden. Morsomt og tankevækkende lederudvikling.

Er der en person, der virkeligt ved noget om, hvordan man sætter et vinderhold netop som man er sendt ud af en EM- eller VM-turnering og som ved noget om, hvordan man får motiveret organisationer og teams til at yde det ypperste, selvom man er under offentlig beskydning, er det landstræner Ulrik Wilbek.

"Vi har haft Ulrik på ønskelisten i tre år. Vi er glade for, at han havde en af hans få ledige fridage, netop til Radiodays. Jeg ved, at Ulrik leverer et oplæg, der er sprængfyldt med input, man kan tage med hjem og omsætte i egne organisationer og så er han en formidabel kommunikator", fortæller Christian Kjeldsen.


Management:

Politikerne har endelig fået fokus på problemerne i det danske mediemarked. Meget tyder på, at års tradition for brede politiske forlig på medieområde, står for fald, og at VKO går solo, når den nye medieaftale skal forhandles. Allerede nu fyger det med bud på fremtidens danske mediemarked og derfor er politikerne også sat stævne til et 'Mediepolitisk Topmøde'.

"Vi pinpointer 3-4 emner, der kommer på dagsordenen og debatten får en af mediebranchens tunge drenge/piger som vært. Vi vil løfte debatten og forsøge at få samme dynamik ind i debatten, som man ser til afslutningsdebatterne på tv forud for Folketingsvalgene", siger Christian Kjeldsen.

Danmark diskuterer lige nu digitalisering af sendenettet og strukturerne på fremtidens danske radiomarked. I UK er man allerede langt i disse diskussioner, og den kommercielle branche og BBC har dannet et brancheforum. Dette brancheforum lancerer blandt andet en fælles player til hele det engelske radiomarked. BBC's James Cridland og Capital Radios Nick Piggott ser på aktuelle trends indenfor europæisk radio. Det bliver som en del to i forlængelse af deres medvirken på sidste års Radiodays.

Denne session følges op senere på dagen, hvor blandt andre P3-chef Carsten Worsøe kommer med input på aktuelle danske radiotrends.

Virgin Radio blev til Absolute Radio. Hvordan håndterer man en rebranding af en radiostation, der bærer et af verdens absolut stærkeste brands som navn? Det giver Absolute Radios CEO Clive Dickens et bud på, når han kommer og præsenterer case studyen 'From Virgin to Absolute…'.

Ifølge amerikanske Daniel Anstanding har alle succesfulde radiostationer deres egen unikke personality – deres såkaldte 'stationality'. Anstanding kommer med en komplet guide til, hvordan man kan udvikle den enkelte stations eller kanals stationality og skaber bedre resultater i forhold til lyttere her og nu.


Content (nyheder, journalistik og underholdning):

Public service radio i USA er inde i en rivende udvikling på indholdssiden. Øjnene rettes imod National Public Radio i Washington, og det er lykkedes at hente Andy Carvin til Radiodays. Han åbner op for posen og fortæller den spændende historie om NPR og den kolossale udvikling, stationen har gennemgået i de senere år samt om, hvordan NPR håndterer den digitale tsunami i en public service kontext – midt i 'Obamamania'.

Nogle af de største udfordringer, dansk radio står overfor er at udvikle nyt talent, men også at fastholde og udvikle det talent, der findes. En af verdens førende radiokonsulenter Tracy Johnson kommer og giver en keynote om dette og laver samtidigt en eksklusiv workshop på emnet 'Creating Emotionel Moments On Air'.

Danske radiostationer bruger millionvis af kroner på nyheder hvert år. Men er det spildte kræfter? DR Medieforskning indleder med konklusionerne af en undersøgelse af danskerne nyhedsvaner. Herefter diskuterer Radioavisens chef Bettina Bendix, Ole Søndergaard fra 'Radionyhedsforeningen' og flere andre nyhedsspillere 'Radionyheder – nutid eller fortid'.

DR Fyns projektleder, Jesper Borup, fortæller om, hvordan han og journalisterne på den fynske regionalstation har strikket et spændende koncept sammen for det, de kalder 'Problemløsende journalistik'..

Da London-bomberne sprang, sad Justin Kings på Capital Radio i London i et dilemma. Hvordan skulle man som Londons største kommercielle radiostation, dække terror i hjertet af millionbyen – ude blandt sine kernelyttere. Samme dilemma sad Peter Gram på Skala FM i, da Seest blev ramt af den tragiske fyrværkeriulykke. Hvordan skulle han agere i forhold til samarbejdet med myndighederne og omorganisere 'tropperne' på radioen. Hør de to spændende historier bag de overvejelser, der lå bag de valg, der blev truffet da katastrofen indtraf.

Der kommer også en session, hvor Radiodays tager pulsen på morgenshows i Danmark og UK. Det bliver Radio 100FMs Nik Goodman, der kigger på morgenshows fra UK - mens den danske vinkel bliver casen om de dobbelte Prix Radio vindere Skovmand & Bue fra ANR.

Som noget banebrydende vil Radiodays præsentere en live coaching af en radiovært. Det er coachen Palle Steffensen, der er coach for en lang række radio- og tv-værter i Danmark, der gennemfører coaching, der kommer til at ske med publikum. Radiodays hører gerne fra værter, der har lyst til en 30 minutters live coaching. Man skal bare skrive på chkj@radiodays.dk.

Herudover stilles skarpt på kommune- & regionsrådsvalget. Kommunalforsker Ulrik Kjær, SDU, går bag om valget og tendenserne. En god chance for nyhedsfolk til at blive opdateret eller få decideret ny viden.

Herudover kommer der sessions og workshops omkring 'Skriv så det fænger', 'Musik i radioen – nye trends' mv. Disse sessions forventes meldt ud henover sommeren.


Commercial (analyse, salg, marketing og events):

Tobias Nielsen (SBS) og Nik Goodman (Radio 100FM) skriver dansk radiohistorie, når de to største konkurrenter på det kommercielle marked, laver en fælles session, der skal komme med bud på udvikling af nye produkter til det kommercielle radiomarked.

Det er lykkedes Radiodays at overtale en af landets stærkeste salgscoach Brian Stahlhut Christiansen til at lave dels en session, men også en master class på Radiodays. Brian har arbejdet med coaching af sælgere i flere år og han kommer med konkrete anvisninger på, hvordan man kan booste sit salg i et umuligt marked samt optimere sælgerne i et faldende marked.

Noget af det vigtigste på Radiodays er erfaringsudveksling. Derfor præsenterer SBS Radio, Radio 100FM og Radio ABC Gruppen deres 'Bedste salg til dato – og hvordan vi gjorde det!'.

Endelig er det lykkedes at samle et panel bestående af Kenneth Brenøe fra GroupM, Claes Bragaard fra OMD samt repræsentanter fra DDR, SBS Radio og Radioerne – som på baggrund af to konkrete cases vil diskutere, hvordan radioreklame virker – og hvad man mangler for, at radioreklame får en større andel af reklamekagen.

Events er en stadig stigende del af radioernes måde at skabe værdi for lytterne på. Hvordan laver man events, der skaber værdi for lytterne, skaber flere lyttere, brander radioen og skaber bundlinje? Skaga FM i Hirtshals har stor succes med 'mindre' events, der er en del af den branding plan, radiochef Henrik Ledet har udviklet. I den anden ende af spektret har vi Voice 08 – SBS Radios store event i Tivoli med 30-40.000 tilskuere år for år. Tobias Nielsen (SBS) og Henrik Ledet (Skaga FM) fortæller.

Herudover kommer der danske workshops i at gennemføre et reklamesalg på radio med succes mv.


Production & Branding

I år er det lykkedes at hente amerikanske Nick Michaels, der vil give den danske radiobranche en gedigen kreativ indsprøjtning. Hans session er kendt for, at deltagerne er så inspirerede efter hans indlæg, at de straks går i gang med at generere ideer. Nick Michaels betragtes som en af de mest spændende radiofolk i USA og hans måde at tænke promoer, reklamer mv. på, gør op med europæisk vanetænkning og giver stof til eftertanke.

James Stodd er en af mest spændende engelske producere med en fortid som chef for Capital Radios production department. Han vil give et unikt indblik i, hvordan han har arbejdet med store projekter som fx Capital Live mv. James vil spille masser af eksempler og øde af sin erfaring - ligesom han vil vise de metoder, han bruger, når han arbejder med audio imaging og branding.

Sidste år præsenterede Radiodays 'The Production God Dave Foxx'. I år kommer endnu en af de absolut største kapaciteter indenfor production : John Frost. Han vil give producenterne et kreativt spark i røven – og ja, det hedder hans session faktisk - 'A Crative Kick in The Butt'.

I hverdagens travle praksis er det svært at holde den kreative fane højt og sikre fornyelse af profil og lytteroplevelse. Inspireret af filmbranchen arbejder Ask Bagger (Workz tidl. Zentropa) med innovative benspænd og hvordan en 'kernefortælling' kan hjælpe med at skræddersy en lytteroplevelse med skarp profil. Workshoppen kombinerer inspiration og nye redskaber med aktiv diskussion og erfaringsudveksling.

… og så har en gruppe reklameproducere dannet 'Producers Club' – et netværk for danske producenter, der arbejder med alle typer lyd. Et forum hvor man kan udveksle ideer og hvor man på en speciel website kan lytte til hinanden produktioner. Producers Club præsenteres på Radiodays.


Radiodirektørernes klub lukker og slukker…

Dagens flere end 30 sessions, workshops og master classes sluttes af med 'Radiodirektørernes Klub', hvor Lars Grarup, Frederik Meyer, Ole Søndergaard, Kent Kordt og Jim Receveur samler op på dagen og diskuterer den aktuelle situation for dansk radio og hvem ved, om denne session vil kunne signalere fælles fodslag mellem aktørerne i dansk radio i fremtiden?

DR Byen får plads til 350 deltagere til årets Radiodays og billetsalget er startet på www.radiodays.dk.


Foto: David Mansfield, Hanne Feldthus, Tracy Johnson, Justin Kings, Brian Stahlhut Christiansen, Nick Michaels, James Stodd og Kenneth Brenøe er blandt oplægsholderne på Radiodays 2009


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -