Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


To nybagte journalister får DRs Radiopris
Torsdag 30. juni 2011
Af Karsten Jensen
 
De to nyuddannede journalister Anne Roesen og Kamma Kronborg Heick fik onsdag DRs Radiopris på i alt 6.000 kroner.
Prisen blev overrakt af redaktør Hanne Barslund fra P1 på dét, der engang hed ’Lytterkroen’ på Frederiksberg, men som nu om dage hedder Café Munchies.

De to journalister er netop blevet færdige som journalister på Syddansk Universitet, og de får prisen for deres bachelorprojekt ’Danske værdier i ghettoen’, der er udformet som et tema til P1.

Med udgangspunkt i regeringens ghettoplan beslutter de to journalister sig for at efterprøve påstanden om de manglende danske værdier i ghettoen. Og som ”værdibarometer” bruger de de folkeoplysende foreninger, som er noget af det eneste, eksperter og politikere kan blive enige om rummer en særlig dansk værdi.

Anne Roesen og Kamma Kronborg Heick undersøger foreningslivet i Gellerupparken i Aarhus, Vollsmose i Odense og Mjølnerparken i København. Og de finder ud af, at foreningerne og hermed de danske værdier blomstrer i ghettoen. I de tre store ghettoer er der over 175 folkeoplysende foreninger – alene i Vollsmose er der 60.

I sin motivering lagde Hanne Barslund vægt på, at ’Danske værdier i ghettoen’ er tankevækkende og velkomponeret radio, hvor lytterne bliver engageret og udfordret.

”Historien er både gennemtænkt og reflekterende, og den grundige research er omsat til medrivende formidling med en balanceret lyd, stemning og sceneskift. Radioprogrammet tager livtag med et vanskeligt og fordomsfyldt emne på en begavet og journalistisk driftssikker måde, og det er lykkedes at udfolde historien, så både indhold og formidling går op i en højere og meget lytteværdig enhed,” hed det videre i begrundelsen.

DRs Radiopris bliver ikke uddelt med faste intervaller, men når DR finder, at der er særlig grund til at sætte spotlys på radioprojekter og -udsendelser fra nybagte journalister på universiteterne og Danmarks Journalisthøjskole.

Kamma Kronborg Heick var i journalistpraktik på TV2/Lorry og arbejder nu freelance for ’P1 Morgen’, mens Anne Roesen var i praktik på DR Nyheder og nu også er ansat som freelancer samme sted.

’P1 Morgen’ sendte uddrag af programmet den 20. juni, og morgenudsendelsen kan (gen)høres her
http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2011/06/20/090917.htm

Foto:Agnete Schlichtkrull, DR.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -