Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nyt P1-program: 'Verden ifølge Gram'
Onsdag 19. januar 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra 25. januar kan danskerne opleve DRs erfarne udenrigsjournalist og den siden 2005 i USA-bosiddende Steffen Gram som vært i det nye P1-program 'Verden ifølge Gram'.
I 34 år har Steffen Gram dækket begivenheder for DR ude i verden. Nu får danskerne en ny mulighed for at høre Steffen Gram behandle de begivenheder, tendenser og personligheder, der undrer, begejstrer eller bekymrer.

I 'Verden ifølge Gram' vil lytterne opleve en mere konkret og menneskelig vinkel end andre udenrigspolitiske programmer på kanalen, hedder det i en pressemeddelelse fra DR.

"Jeg har rejst, arbejdet og fortalt om andre mennesker i snart 40 år. Og det er de mange skæbner, kriser, konflikter, sammenbrud og krige, jeg har oplevet, der præger mig – og vil præge programmet," siger Steffen Gram, der vil kombinere sine egne oplevelser med perspektiv, holdninger og eftertanke leveret af danskere med viden og holdninger til kriser og konflikter.

Steffen Gram er en af Danmarks mest erfarne udenrigsjournalister. Siden han i 1976 blev ansat på TV-Avisen, har han dækket udviklingen i Asien, revolutionen i Ceausescus Rumænien og været ansat som korrespondent i Moskva fra 1990-94. Han har desuden været korrespondent i præsident Reagans USA i 1980’erne. Fra 1996-2005 var han redaktør på udenrigsmagasinet 'Horisont'. Og siden 2005 har han været DRs korrespondent i USA med base i Washington – et job han fortsætter med sideløbende med 'Verden ifølge Gram'.

Steffen Gram er kendt som stærk kritiker af fredsbevægelserne og varm tilhænger af USA's krige i Irak og Afghanistan.

'Verden ifølge Gram' sendes tirsdage kl. 10 og genudsendes onsdage kl. 20. Programmet har premiere 25. januar.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -