 Finn Slumstrup hører stemmer. De taler ikke direkte til ham, men radiomanden hører dem tydeligt, når han bevæger sig rundt i Radiohusets korridorer.
Ved de store publikumsstudier hører han Svend Pedersen og Volmer-Sørensen i gang med et underholdningsprogram. Udenfor hørespilsstudiet går Clara Pontoppidan, Bodil Ipsen og Poul Reumert klart igennem. Ved Radioavisen rapporterer Gunnar 'Nu' Hansen om "endnu et ærefuldt fodboldnederlag til Sverige," og ved elevatoren smælder Kaptajn Jespersen, at han burde tage trappen i stedet.
Finn Slumstrup er tydeligt begejstret for den ånd - eller de ånder, han mener at finde på Rosenørns Allé. Så begejstret, at han har begået en bog om stedet.
'Radiohuset på Frederiksberg' beskriver på 70 sider historien, arkitekturen, politikken og personerne bag radiohovedkvarterets tilblivelse, og er den første samlede fortælling om bygningen. For det er et stort bygningsværk, DR snart forlader. Professor Hans Hertel beskriver det som hovedværket i krigstidens funktionalisme og et demokratisk, fremskridtsrettet oprør mod både nazismen og den danske nationalromantik. Få store byggerier bliver til uden politiske og økonomiske tovtrækkerier, og heller ikke Vilhelm Lauritzens nu fredede radiohus. Det oprindelige forslag var for dyrt for Radiorådet, og allerede få år efter indvielsen af det reducerede Forslag 2 i 1945 var der - som nu - pladsmangel i huset.
Statsradiofonien udvidede i oktober 1951 aktiviteterne med radiokanal nummer to - og tre timers fjernsynssending om ugen, men igen er Lauritzen for ambitiøs for Radiorådet. Der kommer til at gå ti år fra rådet i 1948 beslutter at bygge til, før den nye fløj og flere andre udvidelser står klar. Akustikken i den brune koncertsal har fra starten været under konstant kritik, indtil den endelig forstummede med forbedringerne i 1989. Men uenigheder om økonomi og arkitektonisk kvalitet til trods har arkitekten og DR fulgtes ad i over 60 år. Både TV-Byen i Gladsaxe, indviet i 1965, og den overordnede plan samt Segment 1 i DR Byen er således signeret Vilhelm Lauritzens Tegnestue.
|
