Berlingske Tidende kaldte i en leder onsdag tilskudsordningen til ikke-kommerciel lokalradio- og tv en skandale og et "eventyrligt fråds med skattemidler". Avisen mente, at det ikke kun er Radio Oasen, der bør fratages tilskudsmidlerne, men "hele den brogede kreds af græsrødders radio- og tv-eksperimenteren". De lokale græsrodsradioer modtager omkring 30 mio. kr. i årligt tilskud fra Kulturministeriet. Men hvad Berlingske ikke omtalte var, at DR årligt får 3 mia. og dagspressen - bl.a. Berlingske Tidende - selv modtager langt over 1 mia. kr. i direkte og indirekte støtte fra den danske stat. "Det er rent dobbeltmoralsk", siger repræsentanter for de danske lokale radioer. "De lokale ikke-kommercielle radiostationer spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet og danner vækstlag for hele radiomediet", fastslår Bård Hornekær, formand for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV Stationer, der er den største interesseorganisation for de danske lokale radiostationer.
Det er ikke kun de danske græsrodsradioer, der er på støtten. De danske dagblade nyder også i høj grad godt at direkte og indirekte statslige tilskud.
Fra statsministeriet oplyses det i dag torsdag overfor radionyt.com, at staten giver knap 14 mio. kr. årligt til Dagspressens Finansieringsinstitut, at portostøtten til dagbladene har en værdi af omkring 300 mio. kr. og endeligt at aviserne er fritaget for moms, hvilket svarer til mellem 8-900 mio. kr. Så dagbladene får direkte og indirekte støtte på næsten 1.2 mia. kr. årligt!
Bård Hornekær, der er formand for Sammenslutningen af Lokale Radio- og Tv Stationer, er fortørnet over lederen i Berlingske Tidende, og kalder det dobbeltmoralsk. "Berlingske burde gribe i egen barm", udtaler Bård Hornekær til radionyt.com med henvisning til de millioner af kroner der tilflyder dagspressen - herunder Berlingske Tidende.
Bård Hornekær er en varm fortaler for, at de lokale ikke-kommercielle radiostationer fortsat skal støttes. "De lokale stationer spiller en meget vigtig demokratisk rolle i lokalsamfundene. Disse stationer betyder, at mindretalsgrupper - der ellers aldrig kommer til orde andre steder - har chancen for at ytre sige", siger Hårnekær og peger videre på, at der ofte er et stort lokalt engagement omkring de lokale radiostationer.
Mens de ikke-kommercielle radiostationer altså får beskedne 30 mio. kr. i tilskud, så er det penge i en helt anden størrelsesorden til de kommercielt drevne aviser. De eneste der ikke får statstilskud er de lokale kommercielle radiostationer.
"Det er en dobbeltmoralsk holdning, så det forslår", siger direktør for den privatejede og kommercielle Radio Mojn i Aabenraa, Steen Sødergreen, i en kommentar. Han peger specielt på , at der er tale om ulige konkurrence mellem de offentligt støttede lokale dagblade og dermed indirekte deres lokalradioer - og så de private, kommercielt drevne lokalradioer.
Radio Mojn er selv i direkte konkurrence med Jydske Vestkystens lokalradioer i Sønderjylland, og må altså konkurrere med avisradioer, der indirekte er statsfinansierede. Sødergreen siger: "Hvis man hos Berlingske koncernen ikke mener, at det er 30 mio. kr. værd at give græsrødderne adgang til at ytre sig, så ser jeg ikke, hvorfor at den norskejede aviskoncern finder det rimeligt, at jeg som skatteyder skal finansiere, at aviskoncernen skal give et afkast på mindst 10 procent årligt til de norske aktionærer. Men aviser som Berlingske er kommercielle forretninger, så lad dem også eksistere på rent kommercielle vilkår, og så lad os bruge de 1.2 mia. på ældreforsorg, hvor der er brug for dem. De 30 mio. pebernødder til græsrødderne, som ikke har nogen kommerciel målsætning, finder vi nok på statsbudgettet".
|
