Fra mandag morgen den 25. januar afholder NOVAfm en auktion på QXL, hvor alle interesserede kan byde et beløb på en privat koncert med Rasmus Seebach. Koncerten med Rasmus og hans guitarist er på en halv time, og foregår der hvor vinderen ønsker det. Auktionen afsluttes fredag eftermiddag, og det højeste bud doneres ubeskåret til Dansk Røde Kors og deres arbejde med at hjælpe ofrene i Haiti.
Rasmus Seebach skulle onsdag have været én af mange danske artister, der medvirker på støttesangen 'Skrøbeligt fundament'. Men han blev desværre syg, og derfor har han nu sammen med NOVAfm fundet en anden måde at hjælpe ofrene i Haiti på.
På mandag får støttesangen 'Skrøbeligt fundament' i øvrigt også premiere på NOVAfm. Det sker når artisten bag sagen, Sys Bjerre, gæster morgenshowet NOVAmorgen.
|