Station Nord i Bogense, der ”knytter sig til” odenseanske Radio 49, er udelukkede interesseret i at sende på 94.2 MHz sammen med Radio Nordfyn – og ønsker ikke en egen frekvens. Derfor har lokalradionævnet nu sat ansøgningen til Kulturministeriet om en ekstra frekvens i bero.
Den bitre strid mellem græsrodsradioen Radio Nordfyn i Bogense og ”Station Nord” ved Torben Dhalvad fortsætter.
Det nordfynske lokalradionævn har nu udtalt sig til Radio og Tv-nævnet i forbindelse med den klage, Station Nord har indgivet over behandling af ansøgning om sendetilladelse, skriver Fyens Stiftstidende. Ansøgning om en ekstra frekvens trækkes indtil videre tilbage. Man hæfter sig ved, at Radio Nordfyn har fået lov til at udvide sendetiden og at det i øvrigt er uhensigtsmæssigt at lade en frivillige lokalradio og en kommerciel radio sende på samme frekvens.
Torben Dhalvad hæfter sig ved – i en udtalelse til nævnets udtalelse – at der er masser af ledig sendetid på Radio Nordfyns 94.2 MHz, og derfor fastholder man at Station Nord vil have sendetid på 94.2 MHz. |