De norske lokalradioer vil fra 2002 slippe billigere i musikafgifter, når faktortallet sættes ned fra 0,065 til 0,057 - og tilmed vil nordmændene slippe for bøvlet med musikrapportering til TONO (svarer til det danske KODA). Kun lokale radiostationer, der har snydt med afregningen skal til at betale mere.
Forhandlingerne mellem ledelsen for Norsk Lokalradioforbund (NLR) og TONO er nu afsluttede og resultatet sendes i disse dage til urafstemning hos de norske lokalradioer.
Den nye aftale, der – hvis den vedtages i den nuværende form – vil betyde, at de norske lokalradioer slipper for en omstændig musikrapportering. I øjeblikket skal radioerne én uge hver måned udfylde blanketter til TONO med angivelser af de numre der spilles. Nu lægges der op til, at rapporteringen i stedet kan ske elektronisk, hvilket vil betyde en stor lettelse for de fleste stationer.
Og så vil den faktor radioerne betaler musikvederlag efter - ved omsætningsbestemt betaling – blive sat ned, oplyser formand for NLR, Thor Olav Reiersdal, til radionyt.com.
Norske lokalradioer betaler enten et fast minimumsvederlag (for de helt små lokalradioer) på 1.028 norske kr. årlige (960 danske kr.) eller et minimumsvederlag på mellem 6 og 43 norske kroner pr. musiktime – afhængigt af det potentielle lyttertal. Disse tal ændres ikke. Det gør til gengæld den sats, som radioer - der betaler en procentdel af omsætningen i musikafgift – betaler efter.
Vederlaget beregnes som en procentdel af de samlede årlige indtægter set i forhold til, hvor meget musik der spilles. F.eks. skal en norsk lokalradio med en omsætning på 3 mio. norske kr. og en musikprocent på 70 betale 136.500 norske kr. (128.000 danske kr.) om året i vederlag til TONO. Når faktoren sættes ned fra 0,065 til 0,057 slipper radioen i eksemplet med 119.700 norske kr. (112.000 danske kr.).
Nogle norske lokalradioer har imidlertid ”snydt på vægten” og i praksis betalt langt mindre musikafgifter end de skulle. Det er sket ved, at en del af reklameomsætningen på de enkelte lokalradioer er placeret i skuffeselskaber, således at det officielle omsætningstal – som der skal betales TONO vederlag af – er kunstigt for lavt. Eventuelt har radioen sluppet helt med at betale omsætningsafgift og har i stedet blot betalt timevederlag. Det sættes der nu en stopper for, og Reiersdal vurderer overfor radionyt.com, at det i praksis vil betyde, at der ikke sker en væsentlig ændring af den samlede betaling fra de norske nærradioer til TONO.
De norske lokalradioer betaler årligt omkring 9 mio. norske kr. (8.4 mio. danske kr.) til TONO. Til sammenligning betalte de danske lokalradioer 17 mio. kr. i vederlag til KODA i 2000.
Thor Olav Reiersdal oplyser videre, at forhandlingerne med GRAMO (der svarer til det danske GRAMEX) - og som har stået på i et år - endnu ikke er afsluttede. Der er ikke umiddelbart udsigt til en løsning, da GRAMO har forlangt voldsomme forhøjelser i vederlaget for de store kommercielle lokalradioer i Norge.
De norske lokalradioer betalte i 1999 i alt godt 2.3 mio. norske kr. (2.2 mio. danske kr.) til GRAMO. I Danmark betaler de danske lokalradioer, så vidt radionyt.com erfarer, omkring 16 mio. kr. årligt til Gramex i vederlag.
I alt betaler de danske lokalradioer altså 33 mio. kr. hvert år for at spille musik - mens de norske lokalradioer årligt betaler, hvad der svarer til ca. 10.6 mio. danske kr. |
