Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Sky Radio nu næststørst i København
Tirsdag 12. februar 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Sky Radio fortsætter fremgangen og er nu den næststørste kommercielle station i Københavnsområdet. Med en markeds-andel på 4.3 % af al radiolytning i København overgår Sky kon-kurrenterne Radio 2, Pop FM, Uptown og NRJ. Kun Voice er med en share på 5.8 % større. Mens Sky er på vej op, er Voice til gengæld på vej ned. Voice havde i 2. og 3. kvartal en share på 7.4 i København, men må altså notere et fald til 5.8 % i 4. kvartal.
Gallup har for radionyt.com undersøgt, hvordan fordelingen af radiolytningen i HT området så ud i 4. kvartal 2001. HT området består af Roskilde, Frederiksborg og Københavns amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner.

DR er fortsat den store på dette marked, og går oven i købet lidt frem fra 3. til 4. kvartal. Fremgangen er fra 69.3 til 72.0 %, og det er alle DR’s fire kanaler der går frem. Som sædvanligt er det dog DR P4/Københavns Radio der tegner sig for den store lytterandel. Hele 35.1 % af al radiolytning i Københavnsområdet sker på denne kanal. Dernæst er det P3 der går frem til en andel på 24.7 %.

Så er der langt ned til de næste på ”hitlisten”. Den 3. mest aflyttede radiokanal i København er P1, der med en share på 6.9 % nu har overhalet The Voice, der går tilbage til 5.8 %.

Den eneste markante fremgang blandt de kommercielle stationer tegner Sky Radio sig for. Denne nye station lagde ud med en share på 1.2 % i 2. kvartal 2001, i 3. kvartal nåede den Rubert Murdoch ejede station en share på 3.2 % og nu – i 4. kvartal 2001 – går 4.3 % af al radiolytning i København og omegn til Sky Radio.

Radio 2 går lidt frem, men til gengæld går Uptown tilbage.

Her er den samlede oversigt over shares i HT-området i 4. kvartal 2001 med de tilsvarende tal fra 3. kvartal i parentes.

1. DR P4 / Københavns Radio 35.1 % (34.3 %)
2. DR P3 24.7 % (23.3 %)
3. DR P1 6.9 % (6.5 %)
4. The Voice 5.8 % (7.4 %)
5. Sky Radio 4.3 % (3.2 %)
5. DR P2 / DR Klassisk 4.3 % (3.9 %)
7. Radio 2 3.6 % (3.2 %)
8. Pop FM 3.5 % (4.1 %)
9. Radio Uptown 2.2 % (3.0 %)
10. Radio NRJ 1.6 % (1.5 %)
11. DR P4 / Regionalen 0.9 % (0.9 %)
11. Radio Mega 0.9 % (0.7 %)
13. Radio Upstairs 0.7 % (0.9 %)
14. Radio Køge 0.5 % (0.6 %)
15. Radio Uptown Nord 0.2 % (0.1 %)
16. Mix FM 0.1 % (-)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -