Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Fredag 23. august 2002
JydskeVestkysten køber Radio Skala
JydskeVestkysten køber Radio SkalaBranchen har summet af rygter i flere måneder om et salg af Radio Skala i Kolding - og i dag kan Jydske Vestkysten så på dets forside bekræfte, at det er Dagbladet JydskeVestkysten, der fra den 1. september overtager Radio Skala - der består af Skala FM, Skala Pop og Skala Gold. Avisen overtager også eventvirksomheden First Class Management. Den hidtidige ejer og direktør, Jesper Johansen, fortsætter som direktør for First Class Management og konceptchef for Radio Skala. Læs mere

Torsdag 22. august 2002
Nyhedsradio tilbydes som rammeprogram
Alle radiostationer der ønsker det, kan nu frit videredistribuere Nyhedsradioen 24-7 til sine lyttere og det kan ske enten i sin fulde længde eller i brudstykker. Det eneste der kræves er at man udfylder en formular fra radioen. Man kan læse mere om stationen på www.nyhedsradioen.dk. (SHN)

Torsdag 22. august 2002
Strid om genudsendelser afgøres tirsdag
Dansk Journalistforbund er utilfredse med at DR under den igangværende konflikt genudsender indslag og programmer produceret af journalister og forsøger derfor nu ad rettens vej at få stoppet dette. Behandlingen af sagen er af retten i Gladsaxe berammet til tirsdag, oplyser Ritzau. (SHN)

Torsdag 22. august 2002
Radio Øst klar til at sende igen
Radio Øst klar til at sende igenEfter en mere eller mindre frivillig og lang sommerpause er Radio Øst i Kongerslev så småt ved at være klar til at gå i æteren igen, skriver Nordjyske Stiftstidende. I førstkommende weekend forventer radioen at starte prøveprogrammer. Sendetidspunktet vil være det sædvanlige, med start hver dag kl. 17 og slut kl. 20.30, undtaget fredag og lørdag, hvor der sendes helt frem til midnat. Læs mere

Onsdag 21. august 2002
Odense Studenterradio tilbage på 87.9
Odense Studenterradio tilbage på 87.9 Lokalradionævnet i Odense besluttede i går at give sendetilladelse til OSR Odense Studenterradio, der dermed vender tilbage i æteren efter at have mistet sin sendetilladelse, da man ikke havde indsendt en ansøgning til tiden. OSR vil fremtidig sende lørdag og søndag 19-24, og den nye sendetilladelse er kommet i stand efter at UFM Odense valgte af afgive deres sendetid lørdag og søndag. (SHN)

Tirsdag 20. august 2002
DR og DJ i strid om genudsendelser
DR og Dansk Journalistforbund (DJ) er uenige om, hvorvidt DR må sende genudsendelser, der er lavet af journalister, der nu er i strejke, oplyser Ritzau. DJ mener at det er i strid med overenskomsten, fordi programmerne er produceret af journalister, der er i konflikt. Men DR agter at blive ved med at sende genudsendelser og henviser til en aftale fra 1996, der giver DR retten til videreudnyttelse af det tjenstligt producerede udsendelsesstof. (SHN)

Tirsdag 20. august 2002
Sky Radio fik forlænget sendetilladelse
Sky Radio fik forlænget sendetilladelseDet blev til en lang næse til Radio 2 og tre andre ansøgere, der havde forsøgt at komme ind på den attraktive 95.0 MHz frekvens i Farum, da lokalradionævnet i Farum i går holdt møde. Nævnet besluttede at give sendetilladelsen til 'Farum Radio af 1999', hvilket er det samme som Sky Radio, for en ny 5 årig periode. Formand for lokalradionævnet Bent Jensen oplyser til radionyt.com, at man har været tilfredse med det de har leveret indtil nu og der er en tilfredsstillende udsigt til lokalstof i Sky Radio fremover. (SHN)

Tirsdag 20. august 2002
Radio 3 satser mere på nyheder
Som en direkte konsekvens af strejken på DR Fyn, opprioriterer Radio 3 fra og med i dag den lokale og regionale nyhedsdækning i morgenradioen. I forvejen gør Radio 3 en del ud af nyhedsdækningen, men pga. det totale fravær af regionale nyheder på DR's Radio Fyn giver Radio 3 den nu en ekstra tand. Læs mere

Tirsdag 20. august 2002
Sverige: MTGs ejer Jan Stenbeck død
Sverige: MTGs ejer Jan Stenbeck dødFinansmanden og mediemogulen Jan Stenbeck døde mandag aften efter et hjertilfælde, oplyser TT. Han døde på et sygehus i Paris efter kort tids sygdom. Han blev 59 år gammel. Stenbeck var grundlægger og formand for en stribe avis-, tv- og avis-virksomheder i hele verden - bl.a. Modern Times Group (MTG), der bl.a. driver radiostationerne Rix FM og Power Hit Radio i Sverige, P4 i Norge (33 %), Radio Nova i Finland (17 %) og Star FM i Estland (49 %). Han gjorde sig kendt som en farverig og kontroversiel virksomhedsleder, der førte en hård personalepolitik og som ikke gik af vejen for at tage en retssag. (SHN)

Mandag 19. august 2002
UK: Mark Goodier stopper på BBC Radio 1
UK: Mark Goodier stopper på BBC Radio 1En af BBC Radio 1's ældste studieværter, den 41 årige Mark Goodier (billedet) stopper på kanalen efter 15 år. Mark Goodier præsenterer BBCs populære Top 40 hitlisteshow, der dog på det seneste er blevet slået i lytermålingerne af Capital FM's Pepsi Chart Show med Neil Fox. Goodier's afgang - der sker ved årets udgang - har været planlagt i flere måneder og sker efter gensidig aftale. BBC vil erstatte Goodier med en yngre vært, der er mere på linie med kanalens målgruppe - de 15-24 årige, og Scott Mills ventes at blive ny hitlistevært. (SHN)

Mandag 19. august 2002
UK: Ny BBC kanal nu i luften
UK: Ny BBC kanal nu i luftenEndnu en radiokanal fra BBC gik sent fredag i luften. Kanalen hedder ”1Xtra” og er en niche-kanal, der specialiserer sig i sort musik som Hip Hop, R’n’B, UK Garage, Drum & Bass og Dansehall. Kanalen er dermed den første landsdækkende radiokanal, der henvender sig til et sort publikum. Som værter har BBC rekrutteret en række tidligere pirat-radio DJ’s og folk fra miljøet uden tidligere radioerfaring. 1Xtra kan høres på DAB, satellit og via nettet på: http://www.bbc.co.uk/1xtra/ (SHN)

Mandag 19. august 2002
Norge: Kæmpe-underskud for Radio 1
De kommercielle radioer i Norge er de store tabere på reklamemarkedet. Der tales iflg. Mediebyråenes Interesseorganisasjon om en nedgang på 19.8 % i årets første syv måneder. En af dem der er hårdt ramt er Radio 1, der siden starten i 1993 har tabt i alt 122 mio. kr., oplyser Dagens Næringsliv iflg. På Lufta. Det får dog ikke Norsk Aller til at opgive stationen. (SHN)

Mandag 19. august 2002
DR sender på trods af journalistkonflikt
DR sender på trods af journalistkonfliktNi timer tidligere end først meddelt – kl. 00.00 i dag mandag - gik samtlige omkring 1.100 journalister på DR i strejke, men DR fortsætter udsendelserne på alle kanaler trods konflikten. På P4 er alle de regionale programmer dog erstattet af én landsdækkende P4 kanal. Det er nu cheferne der har sat sig bag mikrofonerne, og programmerne er præget af meget musik. Morgenvært på P3 er således DRs musikredaktør Eik Frederiksen og formiddagsvært er Morten Pankoke. Radioaviserne fortsætter også – men dog i forkortede versioner. ”Lad dem bare strejke”, skriver Fyens Stiftstidende i en leder om konflikten og hæfter sig ved, at chancen for at vi får en ny, alternativ landsdækkende radiokanal stiger. ”Særligt af den sidste årsag er den helt lovlige konflikt måske ikke så tosset”. Læs mere

Mandag 19. august 2002
KLF laver kursus for nævnsmedlemmer
KLF Kirke & Medier indbyder medlemmer af de lokale radionævn, som har en kirkelige baggrund og andre, til et ét dags kursus i Vejle den 31. august med overskriften "Hvad er min ret og hvad er min pligt". Jette Fievé fra Kulturministeriets Medie- og Tilskudssekretariat orienterer om lovgrundlag og andre regler, mens Walder Hartmann fra KLF taler om den kirkelige dimension og MF'er Tove Videbæk gennemgår principper og sager på lokalradio- og tv området. (SHN)

Lørdag 17. august 2002
Norge: P4 satser på unge om aftenen
Norge: P4 satser på unge om aftenenNorske P4 vil nu satse på de unge i aftentimerne for at tiltrække flere yngre lyttere og lancerer i efterårssendeplanen et nyt program hver aften kl. 20-24 med Tomm-Espen Kroken, skriver radionytt.no. Det nye program skal bl.a. handle om underholdning, ungdomskultur, sex og samliv, uddannelse, det flerkulturelle Norge og politiske spørsmål. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -