I morgen onsdag den 27. august er det 20 år siden Radio Als gik i luften. Det fejres bl.a. med en stor fest på søndag.
På søndag den 31. august inviterer Radio Als til stor fest i skolegården ved radioens lokaler på Peblingestien i Nordborg.
Arrangementet starter kl. 13 og der bydes på mad og underholdning. Topnavnet bliver Vos Pigerne, der gendannes i anledning af Radio Als' 20 års fødselsdag. Derudover optræder Sine og band, Oliver Jon, Tøsepigerne, Anders og Larsen a la Carte.
Radio Als sender alle dage 5-24 på 88.0, 91.6, 93.7 og 107.0 MHz. |