Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 14. august 2002
Elvis-dag markeres på Victor og på P4
Elvis-dag markeres på Victor og på P4På fredag den 16. august er det 25 år siden Elvis Presley døde, men hans sange rocker og rykker stadig. På Esbjerg-radioen, Radio Victor, spilles der Elvis-numre dagen igennem, og der afvikles en direkte event om Rock-Kongen om formiddagen. Det er studievært Kim Thorsen (billedet), der er ankermand bag Elvis-dagen på Victor. DR P4 markerer 25 årsdagen lørdag og søndag aftener – dels ved at starte en serie på fem afsnit om Elvis lørdag aften og ved i Spadestik søndag aften at have Elvis-specialist Ernst Jørgensen i studiet. Læs mere

Onsdag 14. august 2002
Massivt nej fra DR journalister
To ud af tre ansatte på journalistoverenskomst i DR sagde nej til mæglingsforslaget til fornyelse af overenskomsterne med DR. 33.7 % sagde ja - 65.4 % sagde nej. Stemmeprocenten var kun 62. Den varslede strejke for medlemmer af Dansk Journalistforbund blandt ansatte og freelancere i DR træder derfor i kraft på mandag den 19. august kl. 09.00. DR vil trods strejken fortsætte med at sende på både DR TV og DR Radio, men der vil være en del programændringer på grund af konflikten. Læs mere

Onsdag 14. august 2002
Vind et slot på Radio Days 2002
Vind et slot på Radio Days 2002Den 21. - 22. september samles den danske radiobranche til Radio Days i Radiohuset på Frederiksberg, og deltagerne får nu en unik lejlighed for at vinde et slot. Og det er ikke et hvilket som helst slot, men et slot på både DR P3, The Voice og ANR - samtidigt. Vinder man slottet får man samtidigt 16.000 gode danske kr. til at producere dét program for, der skal sendes i slottet. Læs mere

Onsdag 14. august 2002
Udsigt til journalist-konflikt i DR
Det blev et nej til det forslag til ny overenstkomst som DR, Dansk Journalistforbund og forligskvinde Mette Christensen havde fremlagt, fra flertallet af DRs knap 900 journalistiske medarbejdere, og dermed styrer DR mod en lammende konflik, oplyser Ritzau. Journalisterne ventes at gå i strejke fra mandag den 19. august. (SHN)

Onsdag 14. august 2002
Ny dansk radio-portal
En ny dansk radioportal med ambitioner om at lave links til de 6.000 netradiostationer der findes på verdensplan er netop åbnet. Indtil videre er der dog kun 41 stationer på portalen, der findes på adressen www.radio-online.dk. Bag det nye initiativ står Martin Friis. (SHN)

Tirsdag 13. august 2002
Radium fra P2 nu også 'On Demand'
Radium fra P2 nu også On Demand Musik på tværs af tider, grænser og vaner – det er kernen i programmet Radium, der sendes hver aften kl. 23-24 på P2 Musik & Kultur. Nu går Radium også på tværs af medierne; fremover kan lytterne høre Radium når som helst via computeren, programmet bliver tilgængeligt On Demand fra DR's hjemmeside. Læs mere

Tirsdag 13. august 2002
Nævnsformand glad for Radio ABC
"Jeg er naturligvis meget glad på ABC-gruppens vegne og ønsker radioerne et stort til lykke", siger byrådsmedlem for Socialdemokratiet Aage Stenz, som i mere end 8 år har været formand for Storradionævnet, der dækker 12 kommuner i Kronjylland og på Djursland. Aage Stenz´ til lykke skyldes de seneste tal fra analyseinstitutttet Gallup, som viser, at ingen andre danske lokale radiostationer har så stor dækning i lokalområdet, som stationerne under ABC-gruppen. Læs mere

Tirsdag 13. august 2002
Banana på vej med nyt nordjysk mediehus
Banana på vej med nyt nordjysk mediehusI øjeblikket er Banana Speak & Lyd ved at udarbejde en forretningsplan for et nyt mediehus, der skal blive et nyt viden-center indenfor kommunikation i Nord-jylland. Huset der skal rumme radio- og tv-produktionsselskaber, new media-bureauer og andre kommunikationsvirksomheder er allerede opført, og man regner med at de første selskaber snart flytter ind. Læs mere

Mandag 12. august 2002
Voice Fyn gør noget ved boligmangel
Voice Fyn gør noget ved boligmangelThe Voice i Odense og Lund Invest kommer unge boligsøgende til hjælp, og udlodder en splinterny lejlighed, fuldt møbleret af Idé Møbler. Den store radio-event på The Voice Fyn skaffer den heldige vinder en centralt placeret lejlighed i Odense i et halvt år. Læs mere

Mandag 12. august 2002
Sverige: SR mister lyttere
Af den nyeste lyttermåling fra RUAB fremgår det at Sveriges Radio (SR) har mistet markedsandele og har nu 63 % af radiolytningen i Sverige, mod 65 % i sidste periode. Ét enkelt lyspunkt er der dog for ungdomskanalen P3, der efter lang tids nedgang nu endelig kan notere en lyttterfremgang i kanalens målgruppe – de 9-35 årige. De kommercielle lokalstationer går frem til en share på 30 % - mod 29 % i sidste periode - det er især Rix der går frem. De svenske nærradioer har en share på 2.8 %. Læs mere

Mandag 12. august 2002
Nye formiddagsprogrammer på Midt & Vest
Nye formiddagsprogrammer på Midt & VestDRs regionalradio i Holstebro, Radio Midt & Vest, præsenterer nu tre nye formiddagsprogrammer. I dag kl. 10 lanceres 'Musik til arbejdet', hvor medarbejderne på en arbejdsplads i Midt- og Vestjylland bestemmer musikken. Premiereprogrammet i dag sendes fra den kendte debattør Åge Halldorssons arbejdsplads på Fur. Tirsdag byder Midt & Vest på musik-programmet 'Box 10' med Mette Skov-Jensen og torsdag kl. 10 lanceres et nyt naturprogram - med titlen 'Tur Natur' - med studievært Carl Horslund og skovløber Karsten Bjørnskov (billedet). Læs mere

Søndag 11. august 2002
Anders Fogh fik studenterhue i Viborg
Anders Fogh fik studenterhue i ViborgDet var en afslappet statsminister der i går lørdag var gæst på Radio Viborg i en times direkte udsendelse fra Hjultorvet i Viborg. I udsendelsen kom det bl.a. frem, at Anders Fogh godt selv kan lave mad, men at det ikke bliver til så meget i det daglige pga. den travle og ofte lange hverdag. Statsministerens livret er meget dansk og ikke særlig kompliceret – nemlig hustruen Anne Mettes frikadeller og nye danske kartofler. Og så gav Radio Viborg Anders Fogh en studenterhue - med 30 års forsinkelse. Læs mere

Søndag 11. august 2002
Måske snart strejke igen på DR
På onsdag afsiger de knap 900 journalistiske medarbejdere på DR deres dom over det overenskomstresultat, som forhandlerne for DR, Dansk Journalistforbund og forligskvinde Mette Christensen har fremlagt. Ender det med et nej – hvilket betragtes som sandsynligt, vil det udløse en omfattende strejke fra den 19. august, som vil lamme størstedelen af DRs nyhedsudsendelser og aktualitetsprogrammer, skriver Ritzau. Der bliver dog ikke død æter - udsendelserne på DRs radiokanaler vil blot blive [mere] domineret af musikflader. (SHN)

Søndag 11. august 2002
Radio 3 Easy bli'r ligesom Sky Radio
Radio 3 Easy blir ligesom Sky Radio"Jeg vil helst ikke bruge en sammenligning med den engelske Sky Radio, men alligevel minder Radio 3 Easys format om den: Vi vil sende stille, rolig og afslappende musik fra de sidste fem årtier. Elton John, George Michael og den slags, som er rar at høre på i butikken, i bilen eller på arbejdspladsen. Og i den første måneds tid vil vi nøjes med at sende tre minutters nyheder lige før timeslaget", siger direktør for Radio 3 i dag til Fyens Stifstidende. Læs mere

Lørdag 10. august 2002
Ny Odense-radio skal hedde "Radio 3 Easy"
Den nye lokalradio i Odense på 87.9 MHz, der har haft "arbejdstitlen" Radio ONR (Odense Nærradio) og som er blevet til i et samarbejde mellem Radio 3 og Fyens Stiftstidende går officielt i luften på mandag - og navnet på den nye radio bliver "Radio 3 Easy". Stationen vil - iflg. radioen selv - levere "det bedste musik du kender fra de sidste fem årtier" tilsat timenyheder fra Fyens Stiftstidende. Sendetiden bliver alle dage 10-19. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -