Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio Charlie i usædvanligt samarbejde med JydskeVestkysten om julekalender
Onsdag 27. november 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Optagelserne til årets julekalender på Radio Charlie er overstået. Jydske Vestkysten, Radio Charlie og Den jyske Sparekasse er gået sammen om projektet, der har radio- og reklamemanden Carsten Agerbæk som idémand og producer, og den kendte revymand, Jan Sommer, som tekstforfatter. Kalenderen betegnes som intet mindre end en nyskabelse, som hver dag fra på søndag kan følges i radioen og i avisen.
Virkelighed, fiktion og fremtid bliver blandet godt og grundigt den usædvanlige julekalender, skriver JydskeVestkysten. Som i enhver rigtig julekalender er julen truet. I denne julekalender drejer det sig om julen anno 2012.

En lidt amatøragtige gangstergruppe truer med at slukke de 24 vindmøller, som holder alle aktiviteter i området i gang. Dag for dag stoppes en mølle, og dermed ryger strømmen til alle regionens hårtørrere, kaffemaskiner, strygejern og så videre. To journalister - en fra JydskeVestkysten og en fra Radio Charlie - sætter alle kræfter ind på at afsløre banden.

Journalisternes arbejde bringer dem rundt i regionen, hvor de taler med en række kendte mennesker, fortæller avisen videre. Det giver en morsom blanding af fakta og fiktion, fordi de kendte mennesker faktisk er med i julekalenderen. De kendte, som blandt andre tæller egnens borgmestre, Folketingets formand Ivar Hansen, lufthavnschef Jørgen Krab Jørgensen og musiker Helge Engelbrecht, spiller alle rollen som sig selv - men det, de siger, har tekstforfatteren bestemt.

Hver dag kan man i avisen se, hvem der er dagens kendte stemme i afsnittet i radioen. Samtidig kan man deltage i konkurrencen om at vinde et weekendophold for to i London. Går man af en eller anden grund glip af et afsnit i radioen, kan de foregående afsnit høres på JydskeVestkystens hjemmeside - www.jv.dk/nord.

Kalenderen foregår i kommunerne Varde, Helle, Blåvandshuk, Ølgod, Blaabjerg, Grindsted og Billund.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -