Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Underdirektører for DR Nyheder og DR Kultur på plads
Mandag 1. februar 2010
Af Karsten Jensen
 
Med udpegelsen af Rikke Hougaard Zeberg som underdirektør i DR Nyheder og Dorte Spigelhauer som underdirektør for DR Kultur er den endelige organisation i DR på plads.
Rikke Hougaard Zeberg kommer fra en stilling som kontorchef for Center for Kvalitet, Afbureaukratisering og Ledelse i Finansministeriet, hvor hun også tidligere blandt andet har haft et medansvar for forhandlingerne om kommunalreformen. Hun har en baggrund som cand. merc. jur. fra Handelshøjskolen i Århus.

I DR Nyheder kommer hun til at indgå i DR Nyheders øverste ledelse sammen med redaktionscheferne fra ’Nyheder i Perspektiv’ Ralf Anderson og fra ’Nyheder Nu’ Betina Bendix og økonomileder Tina Foged. Rikke Hougaard Zeberg tiltræder sin stilling den 1. marts.

”Jeg ved, at vi i Rikke ikke blot har fået en blændende dygtig medspiller til at styre driften og udviklingen i de forhold i DR Nyheder, som ikke direkte har med journalistikken at gøre, men som er forudsætningen for, at den får de bedste betingelser. Vi har også fået et usædvanlig tiltalende og ordentligt menneske, der hverken er talnørd eller excel-kommunikator,” siger Ulrik Haagerup, der er direktør i DR Nyheder.

Dorte Spigelhauer kommer fra en stilling som projektchef for Strategi og Forretningsudvikling i TDC og har en baggrund som cand. merc. fra Handelshøjskolen i København. Hun tiltræder sin stilling den 22. februar og kommer til at indgå i ledelsesteamet i DR Kultur sammen med dramachef Ingolf Gabold, musikchef Leif Lønsmann og økonomilederne Vivian Ment og Sten Balslev.

"Vi havde det privilegium, at der var mange kvalificerede kandidater til posten som ny underdirektør for DR Kultur. Alligevel var vi overhovedet ikke i tvivl om, at Dorte Spiegelhauer var den rigtige. Solid projektleder-erfaring kombineret med en blanding af godt overblik, humor og handlekraft gjorde udslaget. Jeg glæder mig meget til det fremtidige samarbejde med hende og med alle de øvrige medarbejdere i DR Kultur,” siger Morten Hesseldahl, der er direktør for DR Kultur.

Morten Hesseldahl tiltræder selv sin stilling i løbet af februar - lidt før end forventet.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -