Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


UK: Radio Caroline's Tony Allan død
Mandag 12. juli 2004
Af Poul Foged
 
Fredag døde én af Radio Carolines mest markante radioværter, Tony Allan, af kræft. Han blev 54 år. Tony Allan startede sin karriere kun 16 år gammel ombord på Radio Scotland. Kom i 1971 på Radio Nordsee International, for kort tid efter at skifte til Radio Caroline. Han var ligeledes med til opstarten af The Voice of Peace ud for Israels kyst i 1974.
Offshore stationerne - og især Radio Caroline - stod hans hjerte nær, og bortset fra en kort periode på kommercielle Radio Forth i Glasgow, og nogle år i irsk radio, hvor han var ansat på Irlands store professionelle, kommercielle radio, Radio Nova, har han altid vendt tilbage til Radio Caroline.

Han var kun 15 år gammel, da han gik ind i Caroline bygningen i London. Ejer og direktør Ronan O'Rahilly gav ham et klart svar: "Du er altfor ung til at sidde ud på Nordsøen som studievært". Efter at have løbet en række andre radiostationer på dørene, fik han endelig job på Radio Scotland, hvor han var med til at præsentere den sidste time, da stationen lukkede efter gennemførelsen af den britiske anti-pirat-lov.

Ved relanceringen af Radio Nordsee International i 1971 var Tony Allan med. Men hans karriere på RNI blev stormfuldt. Han forlod stationen igen i juni 1971, kom tilbage igen i august samme år - men forlod RNI igen 5 dage senere.

I februar 1972 var manden med den fantastiske, mørke stemme igen tilbage på Nordsee nu som nyhedschef og studievært. I oktober 1972 fyrede man alle de engelske studieværter, herunder Tony Allan.

På det tidspunkt var Radio Caroline vendt tilbage i æteren, og Tony Allan fik endelig opfyldt drømmen om at blive en Caroline-DJ. Det blev i første omgang kun til nogle få måneder, da han blev fascineret af Abie Nathans israelske freds-radio-projekt, The Voice of Peace. Her blev han indtil han i 1973 vendte tilbage til Caroline.

Han forlod Caroline igen i 1979 til fordel for en blomstrende radioverden i Irland, hvor der var oprettet en række illegale, men alligevel store kommercielle radiostationer. Her blev han resten af karrieren.

For et par år siden vendte han tilbage til England, efter at han havde fået konstateret strubekræft. Resten af hans levetid blev brugt for Radio Caroline, der nu sender på satellit og internet.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -