Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Norge: SBS Radio udraderet
Mandag 16. marts 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
"Det føles som at blive udraderet," udtalte adm. direktør for i SBS Radio i Norge, Bente Klemetsdal, i juni 2008, da der var udsigt til, at SBS ville miste en stribe sendetilladelser til at drive lokal radio i Norge. Den norske kulturminister greb ind og forlangte, at proceduren med ansøgning og sendetilladelser gik om - og SBS håbede på det bedste. Men i dag kom resultatet af den nye ansøgningsrunde, og det ligger nu fast, at SBS Radio - og dermed både Radio 1 og The Voice - praktisk taget ER blevet udraderet i Norge. Oslos største lokale radiostation, Radio 1, skal således lukke 31. december 2008. Blandt de store vindere er P4, der nu - udover landsdækkende radio - også skal til at drive store lokalradioer.
Uddelingen af sendetilladelser fra det norske Medietilsynet sendte i dag chockbølger igennem den norske lokalradiobranche. Den store SBS-radiostation, Radio 1, er dømt ude og har ikke fået forlænget sendetilladelserne i Oslo og Trondheim. I realiteten er man også nærmest dømt ude i Bergen og Stavanger, hvor man har fået tildelt sendetid på delte frekvenser.

"Vi er i chock. Dette er en forfærdelig trist dag. Dette var meget chokerende," siger Bente Klemetsdal til Kampanje.

Den nye uddeling af sendetilladelser gik faktisk værre end sidst - altså i juni 2008.

"Vi har ingenting. Vi har en 'allmennkonsesjon' i Bergen og en i Stavanger, men ingenting i Oslo og nærliggende områder. Både Radio 1 og The Voice er helt væk fra det norske lokalradiomarked. Dette er meget dramatisk for os. For en aktør som har kørt i 25 år er dette dramatisk for både ansatte og lytterne, som støtter os i den kamp vi har haft," siger Bente Klemetsdal videre.

Stemningen på SBS Radio er meget langt nede blandt de 80 ansatte, der i dag holder Radio 1 og The Voice i luften. Mange af dem kan se frem til at stå uden job inden længe.


P4, Radio Metro og NRJ de store vindere

Den landsdækkende radiokanal P4 er den helt store vinder i "omkampen" om lokalradiofrekvenser i Norge. Man har fået tilladelse til at sende døgnet rundt på lokale frekvenser i Stor-Oslo, Stavanger, Bergen og Trondheim. I runden i juni 2008 havde P4 slet ikke søgt om sendetilladelser.

"Vi er selvfølgelig vældig glade for dette," siger programredaktør Jørn Johansen til radionytt.no. Han vil dog ikke afsløre, hvilken slags radio P4 vil tilbyde lokalt.

Det nystartede Radio Metro er også en af de store vindere i uddelingen af sendetilladelser. Selskabet 21st Venture har fått 12-timers tilladelser i Asker og Bærum, samt døgn-sendetilladelser i Stor-Oslo, Bergen og Trondheim.

Energy (NRJ), der var blandt vinderne forrige gang, er også i denne runde blevet tildelt særdeles attraktive sendetilladelser. NRJ har fået døgn-sendetilladelser i Oslo, Kristiansand, Stavanger, Bergen og Tromsø. I Trondheim fik man blot en delt frekvens - i stedet for en døgnsendetilladelse, som der var udsigt til sidste år.

Radio Tango er at finde blandt de meget tilfredse. Stationen stod sidste år til at miste sendetilladelsen, men kan nu fortsætte med at sende i Oslo.

Jazzradioen og Radio Latin Amerika i Oslo står til gengæld til at miste deres sendetilladelser i Oslo.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -