Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ny leder af Mediehus Århus
Mandag 1. november 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mediehus Århus har fået ny leder i skikkelse af Søren Højlund Carlsen, der fra nytår kan sætte sig i lederstolen i det lokale mediehus i Århus.
Søren Hølund Carlsen er 36 år og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har senest arbejdet som kommunikationsrådgiver på et kommunikationsbureau i Århus. Tidligere har han beskæftiget sig med både tv og radio - blandt andet på Nordjyske Medier og Radio 2. Hos Mediehus Århus får Søren Højlund Carlsen det overordnede program- og direktionsansvar for aktiviteterne i den selvejende fond, der med tilskud fra Århus Kommune driver lokal radio og tv. I øjeblikket sender man 4 timers tv om ugen på Kanal Østjylland, og på radiosiden produceres 15 + 5 timer hver uge.

"I en tid, hvor mediebilledet er blevet meget fragmenteret med et utal af muligheder er der mere end nogensinde brug for et lokalt medie, der tager udgangspunkt i vores lokalsamfund. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at arbejde for Mediehus Århus, og dermed forhåbentlig være med til at styrke det lokale medietilbud," siger Søren Højlund Carlsen, der tiltræder stillingen den 1. januar 2011.

"Det er for tidligt at komme med store hensigtserklæringer, men jeg vil meget gerne styrke Mediehus Århus’ tilstedeværelse på internettet, hvor vi skal være meget mere synlige med lokale medieoplevelser. Derudover håber jeg også på, at vi kan øge den politiske dækning af byen, for eksempel med direkte tv-transmissioner fra byrådsmøderne i Århus Kommune. Men nu skal jeg lige i gang, og derefter sammen med medarbejderne finde ud af, hvilke opgaver, der ligger foran os," tilføjer Søren Højlund Carlsen.

I Mediehus Århus ser bestyrelsen frem til samarbejdet med den nye leder.

"Jeg er glad for, at vi nu får en kompetent og handlekraftig person i lederstolen. Her vil vi ikke kun få glæde af Sørens indgående kendskab til medier, men også af hans kommercielle erfaring og baggrund. Derudover banker der også et stort hjerte for Århus og for lokale medier hos Søren. Så vi går nu fortrøstningsfuld ind i en ny spændende periode for mediehuset," siger Torben Dreier, der er formand for Mediehus Århus.

Privat bor Søren Højlund Carlsen i Århus V med sin kæreste og parrets søn på fire år. Søren Højlund Carlsen har en stor passion for fodbold, der blandt andet har resulteret i en bog om AGF. Søren Højlund Carlsen har tidligere været byrådskandidat for Radikale Venstre og engageret i børnepolitik, men han ikke længere politisk aktiv eller medlem af partiet. I øjeblikket arbejder han som freelanceskribent og presserådgiver, og er blandt andet i gang med at skrive en bog om Århus, der udkommer til foråret.

Søren Højlund Carlsen tager over efter Erik Meistrup, der har været leder af Mediehus Århus siden 2006. Erik Meistrup fortsætter dog som menig programmedarbejder i huset frem til og med november 2011.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -