I morgen tirsdag sender Radio 100FM live fra Europas største musik award show, The Brits, i London.
Lige som sidste år kan Radio 100FMs lyttere følge hele det store show, 'The Brits', når det afholdes i morgen tirsdag den 16. februar på Earls Court i London. Blandt de store navne der optræder og spiller live er Lady Gaga, Robbie Williams, Beyoncé, Lily Allen og Jay Z.
Radio 100FM varmer op til showet fra kl. 19-21, hvor Lars Johansson og Jakob Maarup er i studiet. 'The Brits' starter live kl. 21.
Radio 100FMs programdirektør, Nik Goodman siger: " The Brits er et fantastisk show med nogle fantastiske kunstnere, og vi er stolte af, at Radio 100FM lyttere kan høre award showet live og eksklusivt. Transmission af The Brits, sammen med andre events som Radio 100FM 'Tæt På', vores dækning af Danmarks Smukkeste Festival og radioprogrammer som iTunes Top 40, understreger det faktum at Radio 100FM er fast besluttet på at levere den suveræne bedste musik og underholdning."
|