Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nødgaard og Carina C. ved ikke, hvad mediekonvergens og podcasting er
Tirsdag 24. januar 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Politikerne står overfor en af de største mediepolitiske udfordringer nogensinde, når det kommende medieforlig skal forhandles på plads. Fagbladet Journalisten har derfor haft de mediepolitiske ordførere til eksamen i medielandskabets geografi. De konservatives Carina Christensen klarer sig dårligst og får kun hevet et 6-tal hjem. Meget bedre går det ikke for Dansk Folkeparti's Poul Nødgaard, der på et af spørgsmålene svarer: "Mediekonvergens ... skulle jeg vide noget om det?" Bedst klarede Holger K. Nielsen (SF) sig.
De mediepolitiske ordførere er blevet testet på deres faktuelle viden og for evnen til at argumentere ud fra den viden. De er ikke blevet vurderet på grundlag af deres holdninger. Besvarelserne er blevet vurderet af Lasse Jensen fra 'Mennesker og Medier' og Niels Krause Kjær fra 'Krause på tværs'.

Niels Krause Kjær siger til Journalisten: "Selv om de [ordførerne] starter med lidt 'øh bøh', så får de ræsonneret sig frem til noget, der ikke er helt ude i hampen. Det vidner om en føling med området, som bestemt ikke var givet på forhånd".

Men to mediepolitiske ordførere afslører, at de ikke ved meget om medieområdet.

Om Carina Christensen (Kons.) siger Lasse Jensen: "Hun får med nød og næppe hevet sig op på et sekstal. Hun svarer generelt meget svagt på spørgsmålene".

Censorerne kritiserer bl.a. hårdt, at hun - og i øvrigt også Poul Nødgaard - ikke ved, hvad mediekonvergens er. Det er ganske enkelt pinligt, fastslår de to censorer.

Heller ikke noget så velkendt - i medieverdenen - som podcasting ved Carina Christensen og Poul Nødgaard hvad er. Som Poul Nødgaard udtrykker det: "Podcasting? Nu må du holde op med alle de fine ord. Det har jeg aldrig hørt om".

Blandt de mediepolitiske ordførere klarede Holger K. Nielsen (SF) sig bedst og fik et 10-tal. Næsten lige så gode var Simon Emil Ammitzbøll (RV) og Mogens Jensen (S), der begge fik 9. Venstres Jens Rohde ønskede som den eneste ikke at medvirke i testen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -