Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Afghanistan: Kabul-radio ramt
Mandag 8. oktober 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
OPDATERET: USA og flere andre lande indledte søndag aften kl. 18.25 dansk tid angreb mod Afghanistan og blandt de første mål, der blev ramt var muligvis den afghanske taleban-radio i Kabul, Radio Shari’ahs Stemme. Radioen blev tavs ti minutter efter starten på angrebet. Ingen medier i Usbekistan, Kirgisi-stan, Tadsjikistan eller Turkmenistan omtalte søndag angrebet.
Et luftangreb mod en række byer i Afghanistan blev indledt søndag kl. 18.25 dansk tid, og kl. 18.35 mistede BBC’s lyttestation i Pakistan, BBC Monitoring, forbindelsen til den officielle afghanske radio, Radio Shari’ahs Stemme.

CNN bekræftede lidt senere, at radioen havde ophørt med at sende, men det var uvist om det var fordi radioen var blevet bombet eller om udsendelserne blot var indstillede af sikkerhedshensyn.

Iflg. det iranske nyhedsbureau IRNA, der citerede unavngivne personer i Teheran, så blev "lufthavne, Radio Shari’ah og elektricitetsværker i Kandahar, Kabul, Samangan og Mazar-e mål for amerikanske og britiske luftangreb".

En talsmand for den Nordlige Alliance sagde iflg. det franske nyhedsbureau AFP, at præsidentbygningen, den nationale radio- og tv-station, lufthavnen og antiluftskytsinstallationer øst for Kabul blev ramt.

Radio Shari’ahs Stemme blev dog ikke – af en talsmand for den amerikanske hær - omtalt som et af de mål der blev ramt.

Krigsbegivenhederne i Afghanistan er blevet dækket massivt i alle vestlige medier fra få minutter efter at angrebet blev indledt. Dækningen sker primært fra Pakistan og det område i det nordøstlige Afghanistan, der kontrolleres af den Nordlige Alliance. Alliancen oplyser at der nu er 600 journalister fra hele verden i det af dem kontrollerede område af Afghanistan – og flere er på vej.

Alle medier i de tidligere sovjet-republikker Usbekistan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan fortsætte hele søndag aften med de normale udsendelser. Så vidt BBC Monitoring har aflyttet nævnte ingen medier i disse lande angrebene i Afghanistan. I Kasakhstan blev angrebet udelukkende omtalt af en kommerciel tv-station.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -