Den norske konsulentvirksomhed Partner Landeandcompany fastslår i en prognose for Danmark, at de kommercielle aktører i Danmark er langt bedre rustet til vækst og til nye landsdækkende kommercielle kanaler, end det var tilfældet i Norge i 1993.
Markedet for radioreklame i Danmark har hidtil været beskedent. Partner Landeandcompany forudsiger, at markedet vokser fra 220 mio. til 350 mio. kr. i løbet af de næste 3 år. Der kan forventes en betydelig vækst i reklamer på landsbasis.
De norske erfaringer viser, at lyttertallet til den norske landsdækkende P4, der gik luften i 1993, voksende i 6-8 måneder, inden væksten fladede ud, og Sky Radio menes på den baggrund at ville øge sin lytterandel med ca. 40-60 pct. i løbet af blot 6 måneder, set i forhold til januar 2004.
Det forudses, at Sky Radio og Radio100 tilsammen vil tilkæmpe sig en andel af den samlede lytning på mellem 18-22 pct.
Sky Radio vil sandsynligvis have bedre muligheder på landsreklamemarkedet end Talpa-samarbejdet, da Sky Radio har større distribution af ét etableret kernebrand. Den landsdækkende annonceorganisation – Det Danske Radiobureau (DDR) - kan derimod blive vanskelig at sælge, siger prognosen ifølge RadioWatch.
|