Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ny kulturminister vil lukke FM-båndet og give DR og 24syv friere tøjler
Mandag 3. oktober 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
FM båndet skal lukkes, alle skal i stedet sende på DAB og net, DR skal styrkes - og så skal der ske et opgør med detailstyringen af DR og den nye Radio 24syv. Det er nogle af hovedpunkterne for Uffe Elbæk (Radikale Venstre), der ventes udnævnt til ny kulturminister senere i dag.
Der er lagt op til et skifte af de større, når Uffe Elbæk i dag udnævnes til ny kulturminister i den nye regering bestående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF. Iagttagere taler om en "helt anden minister for kulturomårdet" - end set i mange år.

Uffe Elbæk er 57, fra Aarhus, kaldes 'storbyradikal', gift homoseksuel, initiativtager til Frontløberne (1982-1991), initiativtager til og rektor for Kaospiloterne (1991-2006), medlem af Aarhus Byråd (2001-2007), aktiv i kampen for sports- og menneskerettighederfor homoseksuelle, medlem af bestyrelsen for tænketanken Cevea, forfatter og klummeskribent, direktør i konsulentfirmaet Change The Game - og nu nyvalgt til Folketinget den 15. oktober.

Forud for folketingsvalget skrev Uffe Elbæk et manifest om kulturpolitikken med overskriften 'Radikal lancerer Marshall-plan for dansk kultur'. Udgangspunktet var, at kulturen politisk er blevet udsultet så meget de seneste ti år, at der er brug en større genopretningsplan.

På medieområdet indeholder planen en række nytænkninger.

Uffe Elbæk vil lade licensen følge prisudviklingen i samfundet, "så vi igen kan få midler til ambitiøse målsætninger for Public Service og gøre DR til den meget stærke institution, det danske samfund har brug for. DR skal være vedkommende og vigtig for alle danskere. Public Service skal sikre formidling af høj faglig kvalitet, samtidig med at politikerne ikke knægter armslængdeprincippet."

Mens den afgående VK-regeringen har gennemført en hidtil uset detailstyring af DR og ikke mindst Radio 24syv, så ønsker Uffe Elbæk at gå i en helt anden retning. Han vil i stedet måle DR og Radio 24syv på "deres effekt for kulturen, samfundet og den enkelte borger." Det handler om, hvorvidt borgerne bruger DRs indhold og om det har bidraget til viden, debat og underholdning. Specielt skal DR måles på om de bidrager til borgernes handlekraft i det demokratisk samfund.

Uffe Elbæk vil opprioritere radiomediet ved at sætte skub i digitaliseringen. Uffe Elbæk skriver: "DAB-teknologien og internet-radio giver nye muligheder for at sikre en øget mangfoldighed af landsdækkende og lokale radiotilbud. Lokal og regionalradio skal digitaliseres på DAB, og i lighed med Norge skal der fastsættes en slukkedato for FM. Betalingen for driften af det digitale sendenet er en offentlig udgift ligesom al anden kulturel og fysisk infrastruktur."

Endelig lægger Uffe Elbæk op til en styrkelse af Public Service Puljen bl.a. med henblik på at der gøres en særlig indsats for at bidrage til integrationen og bidrage til debat om europæiske forhold.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -