|
DR taber terræn i Odense
Fredag 3. august 2001
Af Stig Hartvig Nielsen |
|
DRs radiokanaler nærmer sig nu halvdelen af radiolytningen i Odense. Mens DR havde 56.1 % af al radiolytning i 1. kvartal 2001, er DR røget ned på en share på 52.8 % i 2. kvartal. Konkurrencen er hård i Odense, men der er kun små forskydninger mellem de kommercielle aktører.
Gallup har for radionyt.com undersøgt, hvorledes fordelingen af al radiolytning i Odense kommune og dets nabokommuner så ud i 1. og 2. kvartal 2001.
Målingen viser at alle DRs radiokanaler mister markedsandele. Radio Fyn bevarer dog positionen som langt den største radiostation: 26 % af al den radiolytning der finder sted i Odense sker på Radio Fyn.
Blandt de kommercielle går The Voice en smule frem og har nu 15 % af al radiolytning i Odense, men ellers er der kun meget små udsving.
Her er oversigten over markedsandele i Odense og nabokommuner i 2. kvartal 2001 (med 1. kvartal 2001 i parentes).
DR P4/Radio Fyn: 26 % (30 %) DR P3: 20 % (17 %) The Voice Fyn: 15 % (13 %) Radio 2: 8 % (8 %) Radio 3: 8 % (9 %) Pop FM Fyn: 6 % (7 %) DR P1: 4 % (6 %) DR Klassisk/P2musik: 1 % (2 %) DR P4/Radio Syd: 1 % (0 %) |
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
|
|