Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


145.000 lyttere til Radio Klassisk; nu er de første studieværter klar
Onsdag 23. november 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Stadig flere finder den nye kommercielle radiokanal med klassisk musik, Radio Klassisk. Sidste uge lyttede 145.000 med på stationen. Radio Klassisk har - i sine første tre ugers levetid - spillet klassisk musik uden værter, men nu afsløres tre af de nye værter på kanalen: En tidligere DR-medarbejder, en tidligere operasanger og et medlem fra Safri Duo.

Hanna Madsbjerg morgenvært

Radio Klassisks morgenvært bliver Hanna Madsbjerg, der kommer fra en stilling i DR.

Hanna Madsbjerg har et passioneret hjerte for klassisk musik og har i flere år markedsført bl.a. klassisk musik, senest som ansvarlig for markedsføring af Koncerthuset i DR Byen, oplyser Radio Klassisk.

"Jeg glæder mig meget til det nye job. Det bliver en fornøjelse at følge lytterne til arbejde og give dem en god start på dagen. Jeg vil bestræbe mig på at lave en god morgenradio, fyldt med klassisk musik - men som selvfølgelig også gør alt det som god morgenradio skal gøre: fortælle de store nyheder og 'klæde' lytterne på til en ny dag", fortæller Hanna Madsbjerg.


Morten Ernst Lassen - redaktør og eftermiddagsvært

Morten Ernst Lassen tiltræder som redaktør for Radio Klassisk og bliver samtidig den nye eftermiddagsvært fra mandag til torsdag. Han kommer fra en stilling som marketingchef ved Universal Music Danmark og er tidligere operasanger med engagementer over det meste af verden.

"Jeg ser meget frem til at lave god, sjov og meningsfuld eftermiddagsradio med klassisk musik. Hver dag vil jeg følge lytterne i eftermiddagens gøremål, bringe relevante kulturnyheder fra ind- og udland samt præsentere interessante gæster", fortæller Morten Ernst Lassen.

"Som redaktør for kanalen er det meget vigtigt for mig, at indholdet; dvs. musikken, kunstnerne og diversiteten er af højeste kvalitet, og at vore lyttere bliver præsenteret for den klassiske musik de elsker og kender, krydret med masser af gode overraskelser. Vi vil desuden være en kanal der hele tiden er i udvikling, er i tæt dialog med vore lyttere og meget tæt på det danske musikliv. Jeg glæder mig utrolig meget."


Uffe Savery fredagsvært

Fredag eftermiddag vil lytterne være i selskab med Uffe Savery. Han er bedst kendt for at udgøre halvdelen af duoen Safri Duo. Siden august 2010 har han været musikchef for Sjællands Symfoniorkester. Hver fredag eftermiddag vil Uffe Savery være vært på et 'før weekenden program', som giver lytterne gode tips til, hvad man kan opleve, se og høre i løbet af weekenden.


Radio Klassisk er fortsat i gang med at finde flere værter og de nye programmer forventes i luften fra 2. januar.

Radio Klassisk kan høres i Storkøbenhavn på 90.0 og 106.9 MHz samt i Aarhus-området på 106.2, på nettet på Radioklassisk.dk - og som noget nyt også på YouSees kabelnet.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -