Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Folkets Radio på vej mod stille død
Fredag 16. oktober 2009
Af Eric Larsen
 
Den gamle Fælles Kurs-radio i København, Folkets Radio, var engang en garanti for bramfri udtalelser, når nu afdøde sømands-boss Preben Møller Hansen var i æteren. Men efter langvarige magtkampe gled radioen ud af hænderne på Fælles Kurs-folkene. Nu er radioen tavs og lukkes sandsynligvis snart helt.
Det var efter år 2000, at situationen omkring Folkets Radio for alvor eskalerede. En række beskyldninger om fusk med driftsstøtten førte til krav om tilbagebetaling af penge til Kulturministeriet – og siden hen i 2003 en retssag om, hvem der tegnede bestyrelsen på radioen: http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=8099

Folkets Radio oplevede sin sidste 'storhedstid' omkring rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, hvor man gav sendetid til ungdomshus-aktivisterne og relæ-udsendte signalet fra deres piratradio. Dette fremgår også af stationens Myspace-profil, som dog ikke har været opdateret i lang tid: http://www.myspace.com/folketsradio

Men ungdomshus-aktivisterne gik hjem, EU-modstanderne gav op, og venstrefløjs-aktivisterne tabte generelt gløden for radio. Den nu tidligere formand for Folkets Radio, Julian Joensen, siger til tadionyt.com, at man derfor tidligere i år besluttede at overdrage radioen til Lejernes LO, som havde ytret ønske om at komme til at lave lokalradio i København. Ny formand for radioen blev Klaus Hansen, som også er formand for LLO. Siden da har Julian Joensen dog intet hørt, hverken personligt fra LLO, eller fra Folkets Radio i æteren.

Men det er der en forklaring på, ifølge Klaus Hansen fra LLO. Han siger til radionyt.com, at man bekostede 70.000 kr. på at kunne sende direkte fra Lejernes LO’s bygning og så sende signalet ud til radiostudiet på Thoravej 25. Men her løb man panden mod en mur, da de andre aktivister i huset på Thoravej ikke var samarbejdsvillige. En simpel internet-linie fra LLO og ind i huset på Thoravej kunne ikke lade sig gøre, ligesom andre løsninger også løb ud i sandet. Folkene fra den bestyrelse der tabte retssagen i 2003, er nemlig stadig aktive. På internetadressen www.thoravej.dk finder man den konkurrerende 'Folkets Netradio', der tegnes af Jørgen Tved.

I mellemtiden har Klaus Hansen besluttet sig for at gå af som formand for LLO, og der er ikke rigtig andre til at videreføre radioprojektet. Derfor ender det hele nok med, at man i en nær fremtid leverer sendetilladelsen tilbage til Radio- og tv-nævnet.

Det kan konstateres ved radiolytning, at dele af Folkets Radios sendetid på FM 106.3 allerede nu udnyttes af Rhema Radio/UCB. Men nu hvor stationen selv er tavs, så er der et enkelt økonomisk udestående, nemlig de godt 148.000 kr., som Folkets Radio tidligere har fået tildelt af styrelsen for Bibliotek og Medier i driftstilskud for at sende i 2009. Det kender Klaus Hansen dog intet til, for han har ikke selv set så meget som en krone af de driftsmidler. LLO har kun haft udgifter på sit radio-eventyr.


Arkivfoto: Folkets Radio, Thoravej i København, anno 1997. (Fotograf: Stig Hartvig Nielsen)




Tilmeld dig Ipsos Access Panels. Et anerkendt panel for dine meninger.






Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -