 Når der i den udarbejdede prøvereplanlægning af FM-båndet lægges op til at en række velfungerende mindre kommercielle lokale radiostationer skal lukkes, så skyldes det en aftale mellem de daværende forligspartier - Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. På trods af klare advarsler fra Kommunernes Landsforening (KL) og brancheforeningerne SLRTV, KOMM og 'Radioerne', fastholdt V, K og DF, at der kun skulle være plads til 30 store kommercielle lokalradioer - hvilket ville indebære en lukning af en lang række mindre radioer samt et farvel til mange radiostationers 'plus-kanaler'. Men nu skifter Venstre mening og siger, at der skal være plads til mere end 30 store lokalradioer. Konservative vil også godt være med til at lade de små lokalradioer fortsætte, hvis det frekvensmæssigt kan lade sig gøre. Dermed er der udsigt til en replanlægning, der ikke betyder det ventede blodbad for de små lokalradioer. Til gengæld vil man nu kun have 2-3 nye landsdækkende radiokanaler. Medieordførerne har bestilt nye beregninger, der skal være klar om få uger. En endelig vedtagelse kan forventes om højst fire uger.
Allerede i november 2005 advarede Kommunernes Landsforening om en replanlægning af FM-båndet ud fra de præmisser, der var aftalt i en tillægsaftale til medieaftalen 2002-2006 (aftale nr. 4 af 22. juni 2005) - indgået mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti. KL var betænkelige ved risikoen for, ”at velfungerende kommercielle lokalradioer, der fungerer som en vigtig nyhedskilde, tvinges til at lukke eller fusionere".
En samlet radiobranche - bestående af organisationerne SLRTV, KOMM og 'Radioerne' advarede også. Organisationerne konstaterede, at intentionerne i aftalen hverken var at tilgodese de kommercielle eller ikke-kommercielle lokalradioer. Man gjorde opmærksom på, at der uden problemer kunne etableres flere landsdækkende radiokanaler - uden at det skulle gå ud over de lokale radiostationer.
Både KL og radiobranchens interesseorganisationer valgte i protest at forlade det udvalgsarbejde under Kulturministeriet, der skulle udpege og definere de 30 dækningsområder for 30 store lokale kommercielle radiostationer.
Men der gjorde ikke indtryk i Kulturministeriet. Kontorchef Lars Banke skrev til KL og radioorganisationerne, at tillægsaftalen var blevet til efter lange og grundige drøftelser i medieordførerkredsen og at kulturministeren ingen mulighed havde for at ændre på de fastsatte replanlægningsprincipper.
Planen for, hvilke områder de 30 lokalradioer skulle dække - og hvor store områder, der skulle være tale om - blev i stedet udarbejdet af Mediesekretariatet. Her fandt man også på, at de fem øer – Samsø, Fanø, Læsø, Langeland og Ærø hver skulle have deres sendemulighed.
Nu 1½ år efter har både Venstre og Konservative helt skiftet holdning i spørgsmålet om de mindre lokale stationer. Nu mener man, at der også skal være plads til andre kommercielle stationer end de planlagte 30 store.
Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby siger i dag til MediaWatch: "Jeg er for en replanlægning, men jeg mente ikke, at de resultater, vi fik, levede op til det, vi ønskede. Det var forligskredsen enige i. Det dur ikke, at vi stod til at miste et meget stort antal lokale kommercielle radioer. Vi har brug for lokale medier, der passer til det nye kommunale landskab i landet."
Ellen Trane Nørby afslører dermed, at hun ikke kender tillægsaftale nr. 4 til medieaftalen 2002-2006. Politikerne fik nemlig præcist i den foreliggende prøvereplanlægning, hvad de ønskede - først og fremmest flere landsdækkende radiokanaler og dernæst 30 store lokale sendemuligheder i 30 naturlige dækningsområder - som defineret af Mediesekretariatet.
Det Konservative Folkepartis ordfører, Jakob Axel Nielsen, er fortsat principielt tilhænger af, at små kommercielle lokalradioer skal lukkes. "Det kan også blive for småt", som han udtrykker det overfor radionyt.com - og bekræfter, at det er stationer som Radio Als, Radio Charlie og Radio Limfjord han mener burde lukkes. Men omvendt siger han, at hvis der frekvensmæssigt kan skabes plads til, at disse små stationer kan fortsætte - samtidigt med, at der kommer en replanlægning, der giver plads til flere landsdækkende stationer - så er det i orden med ham. Jakob Axel Nielsen har ikke hørt, at det teknisk skulle være muligt.
Beslutningen blandt de mediepolitiske ordførere fra alle partier - på nær Enhedslisten - om en eventuel replanlægning er udsat i to til fire uger. Og det er sket på Venstres foranledning, skriver MediaWatch.
Det sker fordi man har bestilt nye beregninger på en replanlægning, hvor de to nye landsdækkende sendemuligheder - med mindst dækning - veksles til et antal kraftige regionale sendere.
Det ventes, at ordførerne så vil blive enige om en model, hvor der skabes 2-3 rigtigt landsdækkende kanaler med over 80 pct. dækning – samt et større antal kraftige regionale/lokale sendere og altså flere end de 30 regionale og de 5 ø-sendere.
"Når vi mødes igen, skal vi diskutere økonomien i projektet og tage en beslutning om et endeligt ja," siger Ellen Trane Nørby videre. Hun er positiv og kan ikke se, at der skulle være nogen grund til yderligere forsinkelser. Det handler om politisk vilje, ikke teknik, fastslår Venstres medieordfører.
DR's frekvenser kommer antageligt ikke med i en replanlægning, selv om Venstre mener, at det bør de.
Medieordførerne mødes igen i aften kl. 19. |
