Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio Viborg bliver igen lokal radiostation
Onsdag 21. januar 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter godt 8 år med Nordjyske og Radionet i Viborg er det fra den 1. februar slut. Radio Viborg bliver fra midnat den 1. februar igen en lokal radiostation ledet fra Viborg og hvor alle værter arbejder i studierne på Viborg Stifts Folkeblad, og hvor musikken styres lokalt. Tiden med Nordjyske medførte 15 mio. kr. i underskud - og mere end en halvering af lyttertallet.
Efter otte år med den nordjyske radioleverandør RadioNet går Radio Viborg nu egne vegne for at styrke radioens lokale profil. Radionet havde ellers en uopsigelig kontrakt med Radio Viborg frem til oktober 2009, men efter langvarige forhandlinger - der bl.a. er ført mellem parternes advokater - er det lykkedes Radio Viborg at komme ud af aftalen med Nordjyske og Radionet allerede pr. 1. februar 2009.

"Hele radioen summer af aktivitet i øjeblikket, og alle medarbejdere glæder sig vildt meget til at komme i gang. Vi er overbeviste om, at en markant stærkere lokalt funderet radio vil være til stor glæde for lytterne, og det giver en ekstra energiindsprøjtning for medarbejderne", udtaler radioens direktør, Lars Christiansen.

Han peger på, at det er helt nødvendigt at være lokale, hvis man skal klare sig i konkurrencen om lytterne og samtidig forbedre økonomien.

"Radio Viborg har været midtjydernes genvej til god musik, relevant lokalt indhold og gode oplevelser i snart 25 år. Den position skal vi fastholde og udbygge. Det kan vi kun gøre ved at levere mere lokalt indhold, og vi må erkende, at det har vi ikke været gode nok til de seneste par år", siger direktøren.

Med selvstændigheden siger Radio Viborg samtidig farvel til Hit- og Guld-formaterne. Radio Viborg Hit FM ændrer således navnet tilbage til det velkendte 'Radio Viborg', mens Radio Viborg Guld FM ændrer navn til 'Radio Viborg Favorit FM'.

"Radio Viborg skal være en glad radiostation med frisk musik og glade værter, men i forhold til det nuværende Hit FM putter vi lidt flere klassikere ind i musikbasen for at ramme et bredere publikum, end hidtil", forklarer musikchef Jesper Aagaard og tilføjer, at missionen er at gøre folk gladere.

'Radio Viborg Favorit FM' skal spille, hvad man kalder "masser af favoritter" under sloganet "Stressfri og behagelig". Så her er der ingen musik med hårdtpumpende rytmer. Der vil være tale om en non-stop radio uden værter kun afbrudt af lokale vejrudsigter og lokale reklamer.

Samtidig med at Radio Viborg har brudt med Radionet, har man også valgt at stoppe leverancen af det Nordjyske-ejede RadioNyhederne. Konsekvenserne for Nordjyske er at man må afskedige fire medarbejdere i Radionet og at man har besluttet at nedlægge Radionyhederne pr. 1. marts.

Radio Viborg har også opsagt samarbejdet med Det Danske Radiobureau.

Radio Viborgs samarbejde med Nordjyske koncernen blev ikke nogen succes. I de godt 8 år samarbejdet varede er der tabt omkring 15 mio. kr.

Inden Radionet blev programleverandør lå lyttertallete for Radio Viborg og Radio Viborg Plus på 280.000 om ugen (Gallup 1999). I 2. halvår 2008 var det ugentlige lyttertal iflg. Gallup Radiometer kun på 109.000 til Radio Viborg Hit FM og Radio Viborg Guld FM.

Da det daværende Aalborg TVR i foråret 2000 købte 66 pct. af aktierne i det kommende driftselskab, der skulle drive radio i Viborg - og dermed reelt overtog Radio Viborg - var der kraftig lokal kritik af overtagelsen. Daværende folketingsmedlem for Venstre, Jens Rohde, kaldte således i en pressemeddelelse overtagelsen "pinlig".


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -