Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Fredag 27. juli 2001
Voice Odense forstyrrede flytrafik – radioen tavs i 14 timer
Der blev hverken sendt med for høj sendestyrke eller med en sender uden cirkulator – men alligevel forstyrrede The Voice Odense flykommunikationen på Beldringe Lufthavn i går torsdag, og Voice måtte derfor lukke udsendelserne torsdag aften omkring kl. 19. Først fredag kl. 9 kom Voice Odense tilbage i luften. Læs mere

Fredag 27. juli 2001
UK: Tony Allan alvorligt syg
Den berømte radiovært Tony Allan, der har kræft, har fået besked på at hans strubekræft har bredt sig og at han højst har to år tilbage, oplyser The Radio Magazine. Tony Allan startede sin karriere som 16 årig på offshore stationen Radio Scotland og har senere arbejdet på bl.a. RNI, Radio Caroline, Voice of Peace, Radio Nova i Dublin og forskellige ILR stationer. (SHN)

Fredag 27. juli 2001
Første DRM modtager nu på markedet
Digital radio på mellembølge og kortbølge er snart en realitet, og nu er det ikke længere kun broadcasterne selv, der kan følge de mange DRM prøveudsendelser. Tyske Fraunhofer Institute for Integrated Circuits IIS-A, tilbyder nu en PC baseret DRM modtager, oplyser Media Network. Læs mere her: http://www.iis.fhg.de/dab/products/drmreceiver/index.html . I forbindelse med den kommende Funkausstellung i Berlin sendes der en stribe DRM testsendinger på både mellembølge og kortbølge. (SHN)

Torsdag 26. juli 2001
Radio ABC starter ny radiokanal
Samtidig med at DR til september skærper profilen på de 4 landsdækkende radiokanaler, lancerer Radio ABC i Randers endnu et tilbud til lytterne. Om ca. en måned går en ny kanal i luften med et bredt udvalg af den lidt blødere pop musik – helt uden hip-hop og rap. Den nye radiokanal bliver udelukkende non-stop baseret. Radio ABC bliver dermed den første lokalradio der tilbyder tre forskellige formater på samme radiomarked. Læs mere

Onsdag 25. juli 2001
Norge: Høyre vil give P4 konkurrence
Partiet Høyre foreslår nu at P4 skal have konkurrence i form af yderligere en kommerciel landsdækkende FM kanal. Norkring siger at der ikke er praktisk muligt at finde plads på FM båndet til en ny FM station i Norge. Læs mere

Onsdag 25. juli 2001
Indbrud på Radio Skala
Der var både lørdag og søndag indbrud på Radio Skala i Kolding. Der blev bl.a. stjålet en cd-afspiller, cd-plader og noget spiritus. Politiet har anholdt en 20-årig koldingenser, der har erkendt indbruddet søndag; han manglede iflg. Jydske Vestkysten penge til hash og mad. Han blev varetægtsfængslet i 14 dage. (SHN)

Tirsdag 24. juli 2001
NL: Sky Radio fortsat størst i Holland
Sky Radio er fortsat størst på det hollandske radiomarked. En position den hollandske non-stop-baserede radiostation har haft de seneste 5 år. I den nyeste måling, der er foretaget i maj/juni kan Sky Radio glæde sig over en markant stigning fra 13,4 til 14,4%. Læs mere

Tirsdag 24. juli 2001
Tyskland: RSH’s direktør død
Efter kort tids svær sygdom er den mangeårige direktør for Radio Schleswig-Holstein, Harald Pehlke, død i en alder af 50 år. Pehlke stod i spidsen for den succesfulde, kommercielle radiostation i Kiel fra og med 1990. (SHN)

Tirsdag 24. juli 2001
USA: Spændende resultater med PPM
Arbitron har nu offentliggjort de første lyttertal baseret på Portable People Meter (PPM), der automatisk registrerer al radiolytning; respondenten skal altså ikke selv udfylde lange dagbøger eller huske tilbage, hvad han/hun lyttede til det sidste døgn. Det akkumulerede lyttertal stiger 15 % i forhold til dagbogsmetoden, men lyttetiden falder 6 %. Læs mere

Tirsdag 24. juli 2001
Tannisbugt Radio sender fra harmonikatræf
Når omkring 30.000 mennesker og 200 orkestre kommer til harmonikatræf i Bindslev i den kommende weekend vil Tannisbugt Radio være på pletten. Stationsleder Ole Nielsen oplyser at man regner med at sende 3-4 timer fra det store arrangement. Det vil foregå fra et af de tre telte på festpladsen, hvor man sender på 95.3 MHz (20 W) som link til radioens studie. (SHN)

Tirsdag 24. juli 2001
Silkeborg Guld udvider dækningsområde
Radio Silkeborg Guld regner med at være i luften på en ny frekvens - 101.2 MHz - fra Skanderup i Gjern kommune fra slutningen af august. Flere frekvenser er udmeldte, men kommer næppe i gang før 2002. Læs mere

Mandag 23. juli 2001
Radio Victor dækker sejlskibsarrangement
Radio Victor rykker teltpælene op i dagene 4.-7. august og sender alle dage fra det store Cutty Sark arrangement på havnen i Esbjerg, hvor der forventes op mod 100 sejlskibe og omkring en halv mio. mennesker, fortæller program-koordinator Claus Nielsen, Radio Victor. Der vil være løbende være 5-6 mand der rapporterer om stort og småt fra Cutty Sark. Lytterne kan følge med live fra Victor's åbne studie på Havnen i Esbjerg alle dage fra 10-16. (SHN)

Mandag 23. juli 2001
Infopaq køber MediaWatch
Infopaq har købt den kriseramte nyhedstjeneste MediaWatch, der gik konkurs fredag. Infopaq mener, at MediaWatch rammer den perfekte målgruppe og ønsker derfor at drive virksomheden videre trods driftsunderskud, skriver Computerworld i dag. Købet inkluderer såvel website som det trykte magasin, der udkommer hver anden uge. (SHN)

Fredag 20. juli 2001
Søren Klausen ind i lokalpolitik
Daglig leder og medejer af Radio 5 i Grindsted, Søren Klausen, stiller op som nr. 3 på Venstres liste i Grindsted ved det kommende kommunalvalg, skriver Jydske Vestkysten. Søren Klausen er først blevet medlem af Venstre for godt et halvt år siden. (SHN)

Fredag 20. juli 2001
Radio Globus på ny frekvens
Sønderjyske Radio Globus sender nu også på 101.1 MHz og det sker fra Rejsby (Skærbæk kommune) i den nordvestlige del af dækningsområdet. Her har man indtil nu haft 106.9 MHz som vigtigste sender, men den forstyrres af Victor Plus fra Esbjerg på 106.8. Det er nu meningen at man vil flytte 106.9 til den østlige del af Rødding kommune, hvis Telestyrelsen siger OK. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -