Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR og Keld Heick forsones på P5
Mandag 2. november 2009
Af Karsten Jensen
 
P4 Danmark - DAB kanalen der netop har skiftet til navnet P5 - får Keld Heick som vært. Heick forsones dermed med DR.

”P4 Danmark på DAB startede som en lillesøster-kanal til P4. Men nu er kanalen klar til at flyve fra reden og være helt sin egen som P5. Det passer godt med den udvikling, som kanalen har gennemgået og står over for med egne værter og programmer henvendt til et erfarent publikum. Og nu ligner den i sin opbygning P1, P2, P3 og P4,” siger Ole Mølgaard, der er DRs chefredaktør for musik og også konstitueret chefredaktør for P3, P4 og Radioavisen.

”P5 er lyden af søndag hele ugen. Vi spiller musik for de unge, der er blevet lidt ældre,” siger P5’s kanalredaktør Ole Damgaard, der afslører at Keld Heick bliver en af gæsteværterne på P5.

Keld Heick har gennem et stykke tid kritiseret DR for at spille for lidt dansktop men lørdag den 7. november mellem klokken 14 og 17 har P5 premiere på programmet ’To spiller ud’. Her er værterne Keld Heick og Johnny Reimer, som genopfrisker gamle minder med grammofonplader. Og ugen efter er det Dario Campeotto og Hilda Heick, der er værter og byder på sjove indfald, sjove plader og deres egen yndlingsmusik.

Til avisen B.T. siger Keld Heick: ”Vi har jo råbt lidt af hinanden i et godt stykke tid. Det er vi holdt op med nu. Vi fandt ud af, at det er bedre at tale sammen på en konstruktiv måde. Det åbnede for nogle spændende muligheder, og jeg har sagt ja til at være gæstevært på et program. Det er os to (Heick og Reimer, red.), der har råbt højest i medierne, og så spurgte de os – jamen hvad er det, I vil? Det må vi jo så se.”

Blandt de øvrige nye tilbud på P5 er rolige morgener med musik og radioaviser, programmerne ’Nis på DAB’ med Nis Boesdal om eftermiddagen, og lørdag aften mellem klokken 19 og midnat byder P5 på ’Lørdagsbal på P5’, hvor Ole Damgaard sætter gang i dansemusikken til festen derhjemme.

DR har hidtil brugt kanalbetegnelsen P5 om Kalundborg Mellembølge. Den hedder fremover P6.

Læs mere:
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=16553


Foto: Jakob Boserup, DR.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -