Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Torben Paaske får Krygerprisen 2008
Mandag 24. november 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radiojournalisten Torben Paaske modtager den 18. december DR's Krygerpris på 25.000 kroner for sine dokumentarprogrammer, reportager og interviews gennem mere end 30 år.
Når Torben Paaske torsdag den 18. december får overrakt den årlige Krygerpris er det bl.a. for sin evne til at ”møde mennesker i deres egne miljøer med kærlighed, nysgerrighed og indlevelse”, som priskomitéen udtrykker det.

Krygerprisen bliver uddelt hvert år til en eller flere DR-medarbejdere, der har gjort en særlig indsats for radiomediet. Prisen er opkaldt efter Christian Kryger, der var én af pionererne inden for radioreportagen og satte lyd på Danmark og danskerne. I år er det 36. gang, Krygerprisen bliver uddelt.

"Torben Paaske er en klassisk radiofortæller - i en moderne medievirkelighed. Han er ikke skabt til de hurtige nedslag i andre menneskers liv og til at researche på kølig afstand. Han søger ind til de mennesker og miljøer, som han vil skildre - og han bliver hængende, til historien kan fortælles, detaljerne beskrives, og nuancerne foldes ud. Alt sammen ved hjælp af sin faste følgesvend - mikrofonen. For Torben Paaske er et sanseligt menneske, der lader omgivelserne komme til orde i sine programmer, siger P1's chefredaktør Anders Kinch-Jensen.

Torben Paaske er 55 år, og han kom til DR som freelancemedarbejder i midten af 1970´erne. Han blev fastansat i 1984 og har siden da leveret montager, dokumentarprogrammer og reportager til P1. Han var en del af holdet på 'Dokumentarzonen', der stoppede den 1. januar 2008 i forbindelse med DR's spareplan . Torben Paaske arbejder nu med daglige reportager på P1 lige efter 12-Radioavisen og 'P1 Debat'. Her giver han lytterne et anderledes, nært og følsomt billede af det liv, der ofte leves i samfundets sidegader - og gør det på en måde, der i høj grad er prisværdigt.

Torben Paaske vandt i 2007 den prestigefyldte 'Prix Italia' - kaldet verdensmesterskabet i radio - for dokumentarprogrammet 'Bomben i Bagdad'.

Krygerprisen er tidligere blevet givet til blandt andre Jørgen Flindt Petersen & Erik Stephensen, Christian Stentoft, Tine Bryld, Mads Brügger og Mikael Bertelsen.

I næste uge sender P1 'Med hjerte og smerte', der er en reportageserie af Torben Paaske fra Hvidovre Hospitals skadestue. Programmerne bliver sent fra mandag den 1. december til fredag den 5. december, alle dage klokken 12.45-13.00 med genudsendelse kl. 23.45. Desuden genudsender P1 Torben Paaskes prisbelønnede dokumentar 'Bomben i Bagdad' torsdag den 27. november klokken 14.00 og lørdag den 29. november klokken 10.00


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -